Ny forvirring om PSO-lettelse
AFGIFT: Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) svarer ikke klart på, hvornår PSO-afgiften bliver lettet som aftalt med Vækstaftalen. Det mener Venstre, der kræver svar på, om beslutnigen er parkeret hos EU.
![Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen under samrådet, der har givet anledning til ny forvirring om PSO-afgiftslettelsen.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/135728/17208.jpg)
![Morten Øyen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4626-morten-oeyen-2-48.jpg)
Morten Øyen
RedaktørDer er kun tale om lille del af PSO-afgiftslettelsen, der bliver forsinket på grund af EU-Kommissionens anklager om traktatoverskridelse. Sådan lød det fra klima- og energiminster Rasmus Helveg Petersen (R) på et samråd i Folketinget i sidste uge.
Men ser man efter i bemærkningerne til lovforslaget, ser det ud, som om at der ingen lettelser af PSO-afgiften kommer på tale, før EU-striden er afgjort. Venstre ønsker derfor en forklaring på, hvad der gælder.
På sidste uges samråd fortalte klima- og energiministeren, at 9,8 milliarder kroner af de 13,2 milliarder kroner i PSO-lettelse er generelle lettelser. De regnes ifølge ministeren ikke som statsstøtte og skal derfor ikke godkendes af EU-Kommmissionen. De resterende 3,4 millarder kroner er til gengæld koblet sammen med konkrete støtteordninger, og de skal.