Ny Krifa-formand stempler ind i pensionsdebat: Afsættet for Arne-pension er “simpelthen forkert”
Den tidligere V-politiker Jane Heitmann sætter som ny formand for 185.000 Krifa-medlemmer spørgsmålstegn ved retten til tidlig pension. Arne-pensionister er ikke nødvendigvis syge, de har bare arbejdet i mange år, siger Heitmann.
![Efter at Jane Heitmann forlod Folketinget i forbindelse med efterårets valg, nåede hun at arbejde i tre måneder som public affairs director for Rud Pedersen, før det i marts kom frem, at hun stillede op som formand for fagforeningen Krifa.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/270842/111420.jpg)
![Jakob Krarup Bjerregaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5484-jakob-krarup-bjerregaard-2-48.jpg)
Jakob Krarup Bjerregaard
JournalistTankegangen bag retten til tidlig pension, Arne-pension, er grundlæggende forkert, fordi fokus er på at få folk ud af arbejdsmarkedet.
Sådan lyder det fra den nyvalgte formand for fagforeningen Krifa, den tidligere V-politiker Jane Heitmann, i et interview med Altinget.
Forud for kommende trepartsforhandlinger om tilbagetrækning foreslår hun, at man ser på, om man skal ”slå stregerne en lille smule anderledes”, når det gælder Arne-pension. Budskabet er dømt til at vække opsigt i den røde del af fagbevægelsen, fordi det var efter pres fra andre fagforeninger, ikke mindst FH-forbund som 3F og NNF, at Arne-pension blev til.