Ny områdeformand for Teknik, klima og miljø under HK Kommunal
47-årige Jette Vejgaard er ny områdeformand for Teknik, klima og miljø under HK Kommunal. Uddannelse til miljøteknikere står højt på den nye formands prioriteringsliste.
![Nikita Selvig](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4807-nikita-selvig-2-48.jpg)
Nikita Selvig
Produktleder og netværksansvarligJette Vejgaard er fredag blevet udpeget som formand for Teknik, klima og miljø under HK Kommunal. Det skriver HK på sin hjemmeside.
47-årige Jette Vejgaard er til daglig it-projektleder i Holbæk Kommune, men brænder derudover for uddannelse og kompetenceudvikling. Hun har således været med til at udvikle et diplommodul i teknik- og miljøjura ved VIA University College, som skal opkvalificere landets miljøteknikere og give dem bedre muligheder for at bevare deres job i fremtiden.
Derudover vil den nye formand sætte digitaliseringsstrategi, byggesagsområdet samt cirkulær økonomi på dagsordenen.