Regeringen vil sænke stigende SU-udgifter til udenlandske studerende, men det kræver armlægning med EU
INTERVIEW: Trods et loft over udgifterne til SU for udenlandske studerende fra EU-lande og en begrænsning på engelsksprogede uddannelser er udgifterne steget støt. EU-reglerne gør det svært for regeringen reelt at lægge en begrænsning, fortæller forsker.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/200195/72986.jpg)
![Chris Lehmann](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5270-chris-lehmann-2-48.jpg)
Chris Lehmann
RedaktørSpørgsmålet er, om man kan få Kommissionens og EU-Domstolens forståelse for de restriktioner, man vil indføre
Dorte Sindbjerg Martinsen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Trods et politisk vedtaget udgiftsloft på 449 millioner kroner om året, forventer Uddannelses- og Forskningsministeriet, at SU-udgifterne til studerende fra EU-lande vil stige til 620 millioner kroner om året i 2023 - selvom man regner med færre udenlandske studerende grundet covid-19.
Det viser en prognose over de forventede udgifter, som Altinget har set.
Udgiftsloftet er allerede sprængt, og dermed er SU-forligskredsen forpligtet til at handle for at nedsætte udgifterne - ellers skal der gøres et indhug i den samlede ramme for SU og laves en generel nedsætning af SU, også for danske studerende.