Regeringens hang til pisken

For mange af de velfærdsreformer, vi har set fra både den tidligere og den nuværende regering, har alt for megen fokus på pisk til svage grupper og alt for lidt fokus på at skabe forudsætningerne for den håndholdte velfærd

Dennis Kristensen
Forbundsformand i FOA

Af Dennis Kristensen
Forbundsformand i FOA  

Regeringen gentager ofte, at den betragter sig selv som en reform-regering. Og det er da også ganske mange reformer, som er gennemført indtil nu.
 
Velfærden er i mine øjne ikke en hellig ko i den forstand, at velfærdsydelserne naturligvis skal udvikles i takt med velstandsudviklingen i samfundet.
 
Dét sikkerhedsnet, der var mest presserende at spænde ud i 1950'erne, er med de efterfølgende årtiers velstandsudvikling på mange områder et andet i dag. Og lige adgang og lige muligheder har i dag også et andet indhold, som betyder, at velfærdsydelserne skal være individuelt tilpassede og håndholdte.
 
Politikerne svinger pisken over for de svageste
Men for mange af de velfærdsreformer, vi har set fra både den tidligere og den nuværende regering, har alt for megen fokus på pisk til svage grupper og alt for lidt fokus på at skabe forudsætningerne for den håndholdte velfærd.
 
Kontanthjælpsreform føjer sig desværre til den række af reformer.
 
Den vil gå ud over de 25-29 årige, som vil blive hårdt ramt af den lavere ydelse. Og den vil deruover ramme samlevende.
 
Den grundlæggende præmis for kontanthjælpsreformen og andre reformer, hvor pisken har været svunget, har været, at mennesker, der har en arbejdsevne, skal i beskæftigelse frem for at være på offentlig forsørgelse. Det kan der såmænd være mange gode grunde til. Først og fremmest for den enkelte, men også for samfundet som helhed.
 
Men vi er efterhånden godt på vej ud i en udvikling, hvor arbejde i sig selv er løsningen på ethvert problem, men hvor arbejdspladserne ikke eksisterer. Det ville efterhånden være forfriskende, hvis rækkefølgen i reformarbejdet blev vendt om.
 
Hvis arbejdspladserne blev skabt, før arbejde i reform efter reform blev anvendt som den magiske trylleformular, som klarer alt. Hvis der blev skabt arbejdspladser, så kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte, nedslidte, flexjob-visiterede og udsatte grupper rent faktisk kan komme i beskæftigelse frem for at modtage offentlig forsørgelse.