Skal LO have veto i den økonomiske politik?

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale var visionær. Balance i de offentlige finanser frem mod 2020 er helt vitalt for velfærdssamfundets fremtid. En efterlønsreform - efter de principper som statsministeren har skitseret vil bidrage afgørende til denne balance. Alternativet er nedskæringer på vores kernevelfærd - sygehusene, folkeskolen og samfundets svageste. Et sådant scenarium tror jeg næppe nogen ønsker sig.

Oppositionens leder, Helle Thorning Schmidt har blankt afvist statsministerens udspil. Hun mener derimod, at vi bare skal øge udgifterne, øge gælden og hæve skatterne. Så kan vi få råd til både efterløn og vækst i de offentlige udgifter og erhvervslivet vil blomstre. Guld og grønne skove til alle.

Regning uden vært
Men oppositionen gør regning uden vært. Eller også kan oppositionens regneark bare ikke håndtere simple nationaløkonomiske ligninger.

For man løser altså ikke Danmarks økonomiske problemer ved at betale gæld med gæld. Eller ved at beskatte danskerne yderligere. Eller ved at lade den offentlige sektor vokse mere end den private. En sådan økonomisk politik vil blot gøre os fattigere og svække muligheden for at hjælpe vores samfunds svageste.

For man løser altså ikke Danmarks økonomiske problemer ved at betale gæld med gæld. Eller ved at beskatte danskerne yderligere. Eller ved at lade den offentlige sektor vokse mere end den private.

Ulla Tørnæs
MF

Debatten om en efterlønsreform har endnu engang tydeliggjort, at venstrefløjen ikke kan føre en ansvarlig økonomisk politik. Samtidig er det blevet åbenlyst for enhver, at man totalt har pantsat sin beslutningskraft hos fagbevægelsen. S og SF kan jo tilsyneladende intet foretage sig uden, at vennerne i LO er taget i ed.

Det er meget urovækkende, at oppositionen stiller med en statsministerkandidat, hvis eneste svar på Danmarks økonomiske udfordringer er at indkalde arbejdsmarkedets parter til drøftelser. Og det er stærkt bekymrende, at oppositionen tilsyneladende vil give vennerne i LO en privilegeret ret til at bestemme over Danmarks økonomi.