Debat

Kraka: Sosu'er fra Indien og Filippinerne kan blive en gevinst for alle parter

Regeringens planer om at hente sosu'er fra Indien og Filippinerne behøver langt fra blive et nulsumsspil, som flere kritikere ellers indvender. Der er gode muligheder for, at både Danmark og afsenderlandene kan stå tilbage som vindere, skriver Ulrik Beck. 

Det er ikke sikkert, at 1.000 flere sosu’er i Danmark betyder 1.000 færre sosu’er i Indien og Filippinerne. Muligheden for at kunne komme til Danmark og arbejde kan for mange være så stærk en tiltrækningskraft, at flere vælger at uddanne sig, skriver Ulrik Beck.
Det er ikke sikkert, at 1.000 flere sosu’er i Danmark betyder 1.000 færre sosu’er i Indien og Filippinerne. Muligheden for at kunne komme til Danmark og arbejde kan for mange være så stærk en tiltrækningskraft, at flere vælger at uddanne sig, skriver Ulrik Beck.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ulrik Beck
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens nylige aftale om at arbejde for at skaffe ekstra 1.000 sosu'er til Danmark ved at rekruttere i Indien og Filippinerne, er et forsøg på at løse en konkret udfordring.

Fremskrivninger fra blandt andet Kraka-Deloitte og Finansministeriet peger i én retning. Nemlig at Danmark har et massivt problem med at rekruttere nok sosu'er i fremtiden. Arbejdsløsheden i Danmark er lav, og de lavest hængende frugter i forhold til at øge beskæftigelsesgraden for danskerne er allerede plukket.

For de indere og filippinere, der får muligheden for at arbejde i Danmark, er der tale om en god mulighed for at tjene flere penge, end de kunne i deres hjemlande. Dermed er der altså tale om en gevinst for både danskerne og den udenlandske arbejdskraft, der rejser hertil. Så hvem taber?

Nogle mener, at det gør afsenderlandene. For eksempel mener Dansk Sygeplejeråd ikke, at man skal løse den danske mangel på arbejdskraft ”ved at gå på strandhugst i andre lande, hvor de også mangler sundhedspersonale”.

Læs også

Også seniorforsker på Diis Sine Plambech argumenterer i et ellers nuanceret indlæg på Altinget for, at regeringens aftale risikerer at molestere afsenderlandenes sundhedssystem og bidrage til et globalt ”caredrain”, hvor blandt andet sosu’er og sygeplejersker rejser til vesten for at yde omsorg der, i stedet for at yde omsorg for dem, der har brug for det i afsenderlandene.

Gevinst for begge parter
En sådan nulsumstankegang bør ikke være udgangspunktet for diskussionen, og det er heller ikke en konklusion, man kan drage fra den økonomiske forskningslitteratur, der har undersøgt området.

Ud over at det er en utvetydig gevinst for de personer, der rejser til Danmark, er der nemlig meget, der tyder på, at det under de rette omstændigheder også kan være en gevinst for afsenderlandet.

For det første sender udenlandsk arbejdskraft ofte betydelige beløb retur til deres hjemlande. De penge kan bruges til at forsørge familien eller til at investere, og dermed øge landets vækst.

Ifølge Verdensbanken udgjorde den slags hjemsendte beløb godt 9 procent af BNP i Filippinerne og knap 3 procent af BNP i Indien i 2021. Det er altså ikke småpenge, der er tale om.

Muligheden for at kunne komme til Danmark og arbejde kan for mange være så stærk en tiltrækningskraft, at flere vælger at uddanne sig.

Ulrik Beck
Cheføkonom, Kraka

For det andet er der mange udlændinge, der rejser til vesten, opbygger kompetencer og formue her, og herefter rejser tilbage. Lige så vel som Danmark skal være glade for de unge mennesker, der rejser ud for at få erfaring og ny viden i bagagen, for så senere at vende hjem.

Endelig er det slet ikke sikkert, at 1.000 flere sosu’er i Danmark betyder 1.000 færre sosu’er i Indien og Filippinerne. For muligheden for at kunne komme til Danmark og arbejde kan for mange være så stærk en tiltrækningskraft, at flere vælger at uddanne sig.

Det er ikke kun en teoretisk mulighed: En spritny videnskabelig forskningsartikel, der netop evaluerer en ændring i USA’s indrejseregler for sygeplejersker fra Filippinerne fandt, at for hver sygeplejerske, der rejste til USA, blev der uddannet ni yderligere sygeplejersker i Filippinerne.

Der kom altså flere – ikke færre – uddannede sygeplejersker i Filippinerne som følge af, at flere rejste til USA.

Potentielle positive effekter
Selvom der altså er meget, der trækker i en positiv retning, er der ingen garanti for, at den indgåede aftale virkelig bliver en gevinst for afsenderlandene. Hvis Danmark eksempelvis modtager de allerbedste i en årgang, kan det gennemsnitlige kompetenceniveau for dem, der bliver tilbage være forringet.

Og de personer, der nu bliver uddannede som sygeplejersker, ville alternativt have lavet noget andet, som kunne have skabt endnu mere værdi. Det kan også være, at effekterne er anderledes, hvis man over en bred kam og en længere årrække rekrutterer ekstremt mange personer fra afsenderlandene.

Hvis man tænker sig om, kan mere udenlandsk arbejdskraft på SOSU-området altså vise sig ikke at være et nulsumsspil mellem Danmark og afsenderlandene.

Ulrik Beck
Cheføkonom, Kraka

Men hvis det er muligt at indrette en kommende dansk aftale, så man øger sandsynligheden for, at det bliver en gevinst for afsenderlandet også.

For eksempel kan man betale for uddannelsen af sosu’er i landene. Man kan eventuelt betale for uddannelsen af flere, end man rekrutterer til Danmark efterfølgende. Man kunne også sætte en begrænsning på, hvor mange år sosu’erne kan blive i Danmark.

Hvis man tænker sig om, kan mere udenlandsk arbejdskraft på sosu-området altså vise sig ikke at være et nulsumsspil mellem Danmark og afsenderlandene.

Aftalen vil være en hjælp til at løse Danmarks store mangel på sosu’er, og det vil være en personlig gevinst for dem, der rejser hertil.

Og afhængigt af hvordan aftalen bliver implementeret, kan der også blive flere personer uddannet i pleje og omsorg i afsenderlandene. Dét er da værd at gå efter.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrik Beck

Cheføkonom, Kraka
cand.polit. (Københavns Uni. 2012), ph.d. (Københavns Uni. 2016)

Sine Plambech

Seniorforsker, migration, Diis
kandidat, socialantropologi (Lund Uni. 2007), ph.d., socialantropologi (Københavns Uni. DIIS. 2014)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024