Thorning: De ledige har brug for et job, ikke dagpenge

DAGPENGE: Trods demonstrationer og kritik viger Thorning ikke en tomme. Der bliver ikke lempet på dagpengereglerne, slår statsministeren fast. Men regeringens akutpakke kan langtfra redde alle.
Foto: ft.dk
Jørgen Skadhede

De ledige får ikke et arbejde ved, at man lemper på genoptjeningsreglerne. De ledige får en bedre situation, hvis de får et arbejde. Og derfor har regeringen fra dag ét gjort alt, hvad vi kunne, inden for meget snævre økonomiske rammer, for at skabe arbejdspladser til de ledige.

Helle Thorning-Schmidt (S)
Statsminister
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviste enhver form for lempelser af dapengereglerne ved Folketingets åbning tirsdag.

"Det bedste, vi kan gøre for dem, der ikke har et arbejde, er at skabe flere arbejdspladser," sagde Thorning i sin åbningstale.

Både i sin tale og efterfølgende over for for pressekorpset stod Thorning fast på, at dagpengereformen bliver gennemført som planlagt. Ikke flere udskydelser eller lempelser. Fra 2013 bliver dagpengeperioden halveret til to år og genoptjeningskravet fordoblet til et helt år.

Afviser at lempe på genoptjening
Der har ellers været spekuleret meget i, at netop genoptjeningskravet var et lille hjørne, som regeringen måske ville være villig til at slække på. Men det afviser statsministeren.

Dokumentation
Akutpakken

Akutpakken skal skabe følgende jobmuligheder:

Udvidelse af voksenlærlingeordningen: Giver ekstra 1.050 ufaglærte over 25 år muligheden for en læreplads de næste tre år.

Styrket jobrotationsordning: Skal give ekstra 2.100 ledige muligheden for at komme i jobrotation over de næste fire år.

Ny fagpilotordning: 125 unge nyuddannede faglærte kommer i tilskudsjob som fagpilot over de næste tre år.

Styrket videnpilotordning: Giver ekstra 600 nyuddannede akademikere mulighed for at få tilskudsjob som videnpilot over de næste to år.

Partnerskaber om dimittendjob: Skal sikre, at ca. 500 nyuddannede ledige med korte eller mellemlange videregående uddannelser kan få erhvervserfaring i 2013 gennem et dimittendjob.

I alt: Regeringens akutpakke giver årligt cirka 1.700 flere ledige erhvervserfaring gennem korte eller lange jobforløb med tilskud.

Akutpakken skal skabe følgende uddannelsesmuligheder: 

Brobygningsforløb for unge uden uddannelse: 600 unge vil få tilbudt et forløb over de næste to år.

Uddannelsespulje til langtidsledige faglærte og ufaglærte: Op mod 1.500 ekstra personer kan få uddannelse eller kurser over de næste tre år.

I alt: Regeringens akutpakke giver årligt cirka 800 flere ledige opkvalificering gennem korte eller lange uddannelsesforløb/kurser med tilskud.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024