EU-valget kan få indenrigspolitiske konsekvenser. Derfor hader partierne dette "midtvejsvalg"

For tre partier, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, bliver 9. juni nervepirrende.

Det er partier, der normalt har været stærkt repræsenteret i Parlamentet. Konservative med op til fire medlemmer med tidligere statsminister Poul Schlüter i spidsen.

Om det bliver til tre eller fire socialdemokrater i Parlamentet er ikke afgørende. Det er det til gengæld, om SF får flere stemmer end Socialdemokratiet.

John Wagner
Politisk kommentator

Dansk Folkeparti også med op til fire medlemmer med den senere partileder Morten Messerschmidt i spidsen, som dengang slog alle rekorder i personligt stemmetal.

Og Radikale med senest to medlemmer, hvoraf Morten Helveg Petersen har været et meget indflydelsesrigt medlem.

For alle tre partier gælder, hvis de ikke opnår repræsentation i Parlamentet de næste fem år, at det vil være et eklatant nederlag, og at der efter valget må komme en måske berettiget diskussion om valg af spidskandidat, partiaktiviteten i valgkampen og – ikke mindst for Dansk Folkepartis vedkommende – den valgte EU-politik.

Som det vel nærmest eneste "EU-modstander-parti" må Morten Messerschmidt i givet fald spørge sig selv, om Anders Vistisen (DF) og den markante EU-kritik var rigtig valgt, når krig i Europa, klimaudfordringer og et truende valg af Trump i USA i den grad taler for europæisk samarbejde?

For regeringspartierne er der også meget på spil. Mange socialdemokrater frygter, at europaparlamentsvalget for dem bliver en folkeafstemning for eller imod Mette Frederiksen.

Om det bliver til tre eller fire socialdemokrater i Parlamentet er ikke afgørende. Det er det til gengæld, om SF får flere stemmer end Socialdemokratiet.

For Venstre er spørgsmålet, om det kan "nøjes" med en halvering fra fire til to.

To er af partiet fastlagt som et succeskriterium, selv om det vil være historisk lavt. Tre – i kraft af valgforbundet med de radikale og Moderaterne – vil være en overraskelse og kæmpe sejr.

Mandag er fokus tilbage på dansk politik og følgevirkninger.

John Wagner
Politisk kommentator

Valg af bare et enkelt medlem er og bliver et nederlag, som får konsekvenser indenrigspolitisk.

Moderaternes valg er lige så uforudsigeligt som partilederen Lars Løkke Rasmussen.

Men en enkelt valgt repræsentant, formentlig Stine Bosse, er vel det sandsynlige, og ellers vil Lars Løkke med sædvanlig elegance kunne bortforklare alt.

Søndag 9. juni før midnat – det er jo begrænset, hvor mange stemmer der skal optælles – kender vi resultatet.

Mandag 10. juni er fokus tilbage på dansk politik og følgevirkninger – og vi kan (desværre) se tilbage på endnu en femårig valgperiode i Europa-Parlamentet og et europaparlamentsvalg, der ikke kom til at handle om det, der betyder rigtig meget for dig og mig. Nemlig, hvad der tages initiativ til og besluttes "nede i Bruxelles".