Mette Abildgaard
 svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Vil ministeren redegøre for, hvor mange forældre, som har været mere end 2 år på tabt arbejdsfortjeneste, der årligt mister et barn?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Beskæftigelsesudvalget, Spørgsmål 267

Vil ministeren redegøre for, hvor mange forældre, som har været mere end 2 år på tabt arbejdsfortjeneste, der årligt mister et barn?

Svar fra mandag den 6. maj 2024

Det er utroligt sørgeligt og hårdt, når familier mister deres barn efter mange års sygdom.

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet, da ordningen med tabt arbejdsfortjeneste hører under deres ministerium.

”Ifølge barnets lov § 87 skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.

Det skønnes, at i størrelsesordenen 10 børn og unge i alderen 0-18 år afgik ved døden i 2022, hvor der op til barnets dødsfald var modtaget tabt arbejdsfortjeneste i mere end to år.

På baggrund heraf skønnes det, at der er i størrelsesordenen 10 forældre eller forældrepar, som har været mere end to år på tabt arbejdsfortjeneste, der årligt mister et barn.

Det bemærkes, at opgørelsen er forbundet med betydelig usikkerhed. Det benyttede data om tabt arbejdsfortjeneste indeholder ikke visitationsdatoer, men alene måneder, hvor der udbetales beløb, og det er derfor ikke muligt præcist at opgøre længden for modtagelse af ydelsen. Det bemærkes yderligere, at det ikke er muligt entydigt at koble voksne modtagere af tabt arbejdsfortjeneste med et specifikt barn og dettes dødsfald. Endeligt bemærkes det, at antallet vil være følsomt overfor ændringer i de specifikke forhold i enkelte år, hvorfor der kan være betydelig variation i niveauet i de enkelte år”

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024