Fleksjobordningen ophører ved folkepensionsalderen i lighed med de øvrige ordninger på beskæftigelsesområdet. Det skyldes, at folkepensionen sikrer borgerens forsørgelsesgrundlag efter folkepensionsalderen. Det er allerede i dag muligt forsat at arbejde efter folkepensionsalderen. Fra 2023 modtager borgere, der arbejder, desuden den fulde folkepensionsydelse uafhængigt af deres arbejdsindtægt. Personer i fleksjob kan således i dag fortsætte i deres job på ordinære vilkår og modtage folkepension ved siden af, når de udtræder af fleksjobordningen. En forlængelse af fleksjobordningen efter folkepensionsalderen vil således stille personer i fleksjob bedre end øvrige modtagere af ydelser, der som nævnt generelt ophører ved folkepensionsalderen. Det er lagt til grund, at det ikke er muligt både at modtage folkepension og fleksløntilskud samtidigt ved en forlængelse af fleksløntilskud efter pensionsalderen. En forlængelse af fleksjobordningen udover folkepensionsalderen vil dog give en øget økonomisk gevinst til personer i fleksjob, idet det gennemsnitlige fleksløntilskud er større end den gennemsnitlige folkepension. I 2023 var der omkring 4.200 folkepensionister i beskæftigelse, som var overgået til folkepension fra et fleksjob. Disse personer skønnes at få en gevinst svarende til forskellen mellem folkepension og flekslønstilskuddet. Det vil i gennemsnit svare til en gevinst på 6.400 kr. pr måned. Personer, der arbejder mere end 750 timer om året, vil endvidere kunne vælge opsat folkepension, og vil således samlet set få en større gevinst. Det skyldes, at de vil få den opsatte folkepension udbetalt senere. Det er lagt til grund, at det svarer til et beløb på gennemsnitligt 10.500 kr. om måneden for den periode, der er opsat. Det skønnes med usikkerhed at vedrøre ca. 15 pct. af de berørte.

For de personer i fleksjob, der i dag ikke arbejder efter folkepensionsalderen, vil det øge incitamentet til at arbejde, hvilket medføre en positiv virkning på arbejdsudbuddet. For de, der allerede i dag arbejder efter folkepensionsalderen, forventes indkomstgevinsten at medføre et mindre fald i timearbejdsudbuddet. Det skønnes dermed samlet set, at have en mindre positiv virkning på arbejdsudbuddet, hvis fleksjobordningen udvides til at gælde efter folkepensionsalderen.

En fortsættelse af fleksjobordningen skønnes at medføre en årlig merudgift på 170 mio. kr. efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1. Der er ikke indregnet adfærdsvirkninger i skønnet.