Vil ministeren oversende en beregning, der omfatter de skønnede virkninger af, at færre fødsler vil medføre at færre går på barselsorlov

Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriets langsigtede fremskrivningsmodel for arbejdsstyrke og overførselsmodtagere mv. ikke indeholder en automatisk kobling mellem årligt fødselstal og antal barselsmodtagere. Finansministeriets fremskrivning af arbejdsstyrken udarbejdes ved at fastholde historiske beskæftigelsesfrekvenser og indkomstoverførselsandele (fordelt på køn, alder og herkomst), som herefter fremskrives ved hjælp af befolkningsprognosen fra DREAM og Danmarks Statistik. Derudover indregnes også virkningen af ændret uddannelsesadfærd, reformer m.v.

Der er dermed ikke en automatisk kobling mellem den forudsatte fertilitet i fremskrivningen og den skønnede udvikling i antallet af personer på barsel i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, hvorfor virkningen ikke er inkluderet i tabel 1 i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 212 (alm. del) af 16. april 2024.

Givet antagelserne om fastholdte frekvenser i befolkningsregnskabet fra seneste datadækkede år i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), korrigeret for udviklingen i konjunkturårene i Økonomisk Redegørelse mv., vurderes antallet af personer på barsel i 2030 i den seneste mellemfristede fremskrivning at være på linje med en befolkningsfremskrivning med en fertilitet på 1,7 i 20301.

Dermed er effekten på antallet af barselsmodtagere af færre fødsler i forhold til den seneste officielle befolkningsfremskrivning, ved en fertilitet på 1,7, i praksis allerede afspejlet i den seneste fremskrivning for 2030. Der vil dog være en virkning af lavere fertilitet på antal personer på barselsorlov på længere sigt som følge af færre i den fertile alder.

Hvis fertiliteten forudsættes til 1,5 kan det illustrativt have en effekt på antallet af personer på barselsorlov. For at beregne en sådan effekt er det beregningsteknisk lagt til grund, at der omtrent er en én-til-én sammenhæng mellem antallet af 0- årige og personer på barselsorlov2 . For effekten på beskæftigelse antages det, at ca. ¾ af personer på barselsorlov kommer fra beskæftigelse, mens den resterende fjerdedel kommer fra uden for arbejdsstyrken, hvilket stemmer overens med historiske data for personer på barselsorlov.

Virkningen på beskæftigelsen af den illustrative beregning er angivet i tabel 1. Det bemærkes, at tabellen alene viser den marginale virkning af ændrede forudsætninger for personer på barselsorlov.

Virkningen på de offentlige finanser af en reduktion af personer på barselsorlov er forbundet med usikkerhed, og afhænger bl.a. af forsørgelsesgrundlaget for de påvirkede personer.

Der kan dog opstilles et illustrativt regneeksempel, der tager udgangspunkt i de isolerede virkninger af ændringen i antal barselsdagpengemodtagere, samt at antallet i 2030-fremskrivningen er overordnet på linje med en befolkningsfremskrivning med en fertilitet på 1,7 i 2030. I beregningen forudsættes på linje med empiriske erfaringer, at der er omtrent 0,9 barselsdagpengemodtagere i fuldtidspersoner pr. 0-årig – dvs. lidt færre end antallet af personer på barselsorlov.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at omtrent 60 pct. af barselsdagpengemodtagere har ret til løn under barsel. Den isolerede virkning af et lavere antal barselsdagpengemodtagere på de offentlige finanser er vist i tabel 2. Virkningen inkluderer offentlige udgiftsbesparelser til barselsdagpenge samt øgede offentlige indtægter fra skat, moms og afgifter som følge af øget beskæftigelse.

Det bemærkes, at de anførte nettoudgifter ikke kan betragtes som et skøn over saldovirkningen af et ændret langsigtet fertilitetsniveau, men alene afspejler en illustrativ isoleret virkning af færre personer på barsel.

Se tabellerne her.