Nye beregninger: Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen

Partierne bag aftalen afsatte dengang 2,9 milliarder kroner til at dække de manglende afgiftsindtægter i 2021 til 2024 og samlet 7,9 milliarder kroner for hele årtiet frem mod 2030. 

Det er langt færre penge end det beløb, som staten er gået glip af som følge af afgiftslempelsen, viser beregningerne fra Cepos, der anslår tabet i perioden 2021 til 2024 til 18,7 milliarder kroner.

"Det er meget voldsomt," lyder det fra Otto Brøns-Petersen. 

Det uforudsete afgiftstab er så stort, at politikerne bør tage stilling til det, mener professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau. 

"Det er en stor uventet udgift, så jeg mener, at det er relevant at tage politisk stilling til indfasningen af registreringsafgiften i lyset af, hvordan det går med bilsalget," siger han.

 Artiklen fortsætter under grafikken. 

Salg overgår alle forventninger

Da politikerne i rød blok indgik den politiske aftale om grøn omstilling af danskernes bilpark i 2020, forventede de, at aftalen ville føre til en bestand på 775.000 elbiler i 2030.

Samtidig blev det aftalt at have en fælles ambition om en million elbiler samme år.

Da politikerne indgik aftalen i 2020, regnede myndighederne med en hastighed i overgangen til elbiler, der siden er blevet gjort til skamme af virkeligheden.

I Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2020, der blev udgivet inden aftalen om den lavere registreringsafgift, regnede man således med, at danskerne i 2024 ville eje 50.000 elbiler.

Det skøn løftede Energistyrelsen efter aftalen til 153.00 elbiler i klimafremskrivningen for 2021, der tog højde for aftalen. 

Faktum er dog, at der ifølge DI Bilbranchen allerede 1. september 2024 kørte 280.000 elbiler rundt i Danmark, og i august havde elbilerne en markedsandel på hele 55 procent af det samlede nysalg. 

Der er især én forklaring på, at bilerne ruller hurtigere ud fra forhandlerne, end man regnede med, da aftalen blev indgået, mener Anders Eldrup, der var formand for den bilkommission, der i 2020 afleverede anbefalinger til omstilling af bilparken til politikerne.

"Den lavere registreringsafgift er blevet toppet op af, at fabrikanterne har sat priserne ned. Det har ført til, at vi har fået en kraftig impuls," siger Anders Eldrup, der samtidig afviser at svare på, om og hvordan han mener, at hullet i statskassen bør lukkes.

"Det vil jeg lade være op til politikerne," siger han.

Anders Eldrup fremhæver dog, at politikerne bag aftalen om bilafgifterne allerede har sikret, at blødningen stopper på et tidspunkt, fordi registreringsafgiften bliver indfaset gradvist igen fra 2026, så den når 100 procent i 2035.

Fosgerau: Slå to fluer med ét smæk

I mellemtiden bliver det milliardstore hul i statskassen dækket af det økonomiske råderum, oplyser Skatteministeriet til Altinget. 

Men hvis man ønsker at stoppe den praksis, kan en løsning være at hæve registreringsafgiften hurtigere end aftalt, påpeger professor Mogens Fosgerau.

"Hvis man går ud fra, at politikerne mente det, da de besluttede, at de vil have én million elbiler i 2030, så giver prisfaldene på elbiler mulighed for at indfase afgiften hurtigere, end man troede," siger Mogens Fosgerau.

Ifølge professoren er det dog ikke nødvendigvis den bedste løsning.

Siden bilaftalen blev indgået, har EU nemlig besluttet, at privatbilisme skal omfattes af EU's kvotemarked.

Det ventes at få stor betydning for priserne på benzin og diesel, der står til at stige markant over de kommende årtier. 

Effekten kan ifølge Mogens Fosgerau betyde, at bilister, der køber nye fossilbiler i dag, på sigt risikerer at stå med brændstofudgifter, de ikke har råd til at betale. 

Det kan skabe et politisk modpres på kvotemarkedet, og derfor er det det fornuftigt at hjælpe danskerne til at vælge elbiler allerede nu, lyder det fra professoren. 

"Hvis vi gerne vil holde fast i den klimaregulering, vi har vedtaget, skal vi forberede os, så vi ikke pludselig står med en masse mennesker, der ejer biler, som de ikke har råd til at køre i. Det taler for, at vi skal hjælpe omstillingen på vej," siger Mogens Fosgerau.

I stedet mener han, at politikerne med fordel kan se på at hæve de løbende ejerudgifter, hvis de vil nedbringe statens udgifter til de populære elbiler.

På den måde bliver statskassen mindre afhængig af registreringsafgiften, og det kan fjerne et benspænd for en fremtidig overgang til kørselsafgifter, der er de fleste økonomers foretrukne redskab til beskatning af bilismen.

"Der opstår et hul i statskassen, når en afgift ved købet erstattes af en løbende afgift. Der kan man med fordel udnytte at vi nu alligevel taler om at reparere et hul i statskassen," lyder det fra Mogens Fosgerau.