Delbetænkning om farlige hunde

Justitsminister Brian Mikkelsen har i dag modtaget delbetænkningen om farlige hunde fra Justitsministeriets Udvalg om hunde. Udvalget har bl.a. overvejet muligheden for at indføre et forbud mod visse hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår. Herudover har udvalget overvejet forslag om særregler for hold af bestemte hunderacer. Udvalget har endelig overvejet, om der generelt – dvs. for alle hunde uanset race – er anledning til at skærpe reglerne for hold af hunde.   Justitsminister Brian Mikkelsen   ”Jeg er meget glad for at have modtaget udvalgets delbetænkning, som indeholder en række konkrete forslag til, hvordan vi kan komme problemet med farlige hunde til livs.   Delbetænkningen indeholder således bl.a. forslag, der skal gøre det lettere for politiet at gribe ind over for hunde, der udviser aggressiv og truende adfærd, ligesom udvalget foreslår, at der skal ske en betragtelig forhøjelse af bødestraffene for overtrædelse af hundelovens regler. Endvidere foreslår udvalget, at der skal ske frakendelse af retten til at holde hund, hvis en person gentagne gange har overtrådt hundelovens regler.   Det er alt sammen initiativer, der forhåbentlig vil kunne medvirke til, at vi fremover kommer til at se færre af de uhyggelige sager om kamp- og muskelhunde, der overfalder mennesker og dyr.   Jeg har med særlig interesse noteret mig, at udvalgets delbetænkning også indeholder et forslag til, hvordan et egentligt forbud mod visse hunderacer kan skrues sammen. Den foreslåede model, der er inspireret af den ordning, der findes i Norge, indebærer bl.a., at det er besidderen af en hund, der i tvivlstilfælde skal dokumentere, at hans hund ikke tilhører én af de forbudte hunderacer.   Jeg er naturligvis opmærksom på, at et flertal i udvalget anfører, at indførelsen af et forbud mod visse hunderacer vil være forbundet med en række vanskeligheder, og flertallet kan derfor ikke anbefale, at der gennemføres et sådant forbud.   Jeg vil imidlertid nu studere udvalgets delbetænkning nøje og afveje fordele og ulemper ved den foreslåede ordning. Men som jeg tidligere har tilkendegivet, er jeg parat til at indføre et forbud mod farlige hunde, hvis der kan findes frem til en rimelig effektiv og holdbar ordning, der kan håndhæves. Samtidig vil jeg sende udvalgets delbetænkning i høring, og regeringen vil herefter – inden udgangen af februar – fremlægge et forslag til ændring af hundeloven.   Desuden vil jeg i løbet af kort tid indbyde alle Folketingets partier til en drøftelse af, hvilke initiativer vi bør tage i forhold til farlige hunde, sådan at partiernes tilkendegivelser kan tages med i overvejelserne om udformningen af det kommende lovforslag.”   Til baggrund:   I marts 2009 nedsatte regeringen et Udvalg om hunde, der fik til opgave at foretage en samlet gennemgang af hundelovens regler og i den forbindelse særligt overveje, om der er behov for yderligere tiltag i forhold til hunde, der kan være farlige for omgivelserne.   I maj 2009 anmodede Justitsministeriet – set i lyset af den intensiverede debat om farlige hunde – udvalget om at afgive en delbetænkning om farlige hunde, således at der kan tages et eventuelt lovgivningsinitiativ i begyndelsen af 2010. På et møde i august 2009 anmodede justitsministeren formanden for Udvalget om hunde, landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, om, at udvalget i sin delbetænkning om farlige hunde opstiller én eller flere modeller for et forbud mod kamp- og muskelhunde.   Udvalget har på den baggrund overvejet muligheden for at indføre et forbud mod hold af visse hunderacer   Der er enighed i udvalget om, at et eventuelt raceforbud – for at kunne håndhæves effektivt i praksis – må bygge på en model, hvor det er hundens besidder, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type.   Udvalget foreslår, at et sådant forbud ville kunne omfatte 13 eller 14 nærmere angivne hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår. Hvis der indføres et forbud mod de nævnte hunderacer, finder udvalget, at besiddere af disse hunde bør omfattes af en overgangsordning, således at de kan beholde en hund af en forbudt race, der er erhvervet før forbudets ikrafttræden. Udvalget finder endvidere, at et nationalt forbud mod hold af visse hunderacer bør suppleres af et forbud mod import af de pågældende racer.   Et flertal af udvalgets medlemmer (udvalgets formand og medlemmerne udpeget efter indstilling fra Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening) kan dog ikke anbefale, at der gennemføres et forbud mod visse hunderacer. Disse medlemmer peger bl.a. på, at der ikke er noget sikkert statistisk grundlag for at udpege bestemte hunderacer som mere farlige end andre, og at der ikke er nogen sikkerhed for, at et raceforbud mærkbart vil mindske problemet med farlige hunde. Disse medlemmer finder endvidere, at det vil være vanskeligt for borgerne at tilbagevise politiets påstand om, at man er indehaver af en forbudt hund, ligesom forbudet også vil ramme velfungerende hunde af de nævnte racer.   Et mindretal af udvalgets medlemmer (Justitsministeriets medlem og medlemmerne udpeget efter indstilling fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet) finder, at det er et væsentligt problem, når der i den brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gader og veje. Mindretallet bemærker endvidere, at selv om den foreslåede forbudsmodel muligvis ikke vil kunne håndhæves fuldt ud effektivt, vil ordningen kunne have den effekt, at antallet af hunde omfattet af ordningen gradvist reduceres. Mindretallet finder således, at spørgsmålet om indførelse af en forbudsordning i sidste ende må bero på en politisk afvejning af de forskellige hensyn, som gør sig gældende på området.   Udvalget har herudover overvejet forslag om særregler for bestemte hunderacer   Der er enighed i udvalget om, at den eneste model for en racebestemt særregulering, som vil kunne håndhæves effektivt i praksis, er en model, hvor det er besidderen, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type. Den model, som udvalget har overvejet, ville indebære, at der opstilles særregler for de samme 13 eller 14 hunderacer og krydsninger heraf, som ville omfattes af et forbud som beskrevet ovenfor.   Særreglerne vil bl.a. gå ud på, at kun personer, der er fyldt 18 år, må besidde hunde, der omfattes af særreglerne. En sådan hund må endvidere kun holdes på besidderens ejendom, der skal være indhegnet og forsynet med en sluselåge. Det vil endvidere være en betingelse, at hunden kun må luftes af besidderen eller en anden person over 18 år, og at hunden skal bære mundkurv og i føres fast line på højst 2 meter, når den luftes.   To af udvalgets medlemmer (medlemmerne udpeget efter indstilling fra Dansk Kennel Klub og Danmarks civile Hundeførerforening) anbefaler en model som den skitserede.   Fire af udvalgets medlemmer (udvalgets formand og medlemmerne udpeget efter indstilling af Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening) kan ikke støtte særregler for bestemte hunderacer. Disse medlemmer henviser til de samme grunde, som de anfører imod et raceforbud, samt til, at de foreslåede særregler vil udgøre en betydelig indskrænkning i hundenes naturlige fysiologiske og adfærdsmæssige behov.   Tre af udvalgets medlemmer (Justitsministeriets medlem og medlemmerne udpeget efter indstilling fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet) bemærker, at spørgsmålet om indførelse af særregler for bestemte hunderacer – ligesom et forbud mod bestemte racer – må bero på en politisk afvejning af de forskellige hensyn, som gør sig gældende på området.   Endelig har udvalget overvejet, om der er behov for en skærpelse af reglerne for hold af hunde – uanset race   Et samlet udvalg anbefaler i den forbindelse bl.a. følgende: En præcisering af, at et pålæg i medfør af hundeloven kan udstedes, hvis en hund eller dennes besidder udviser en adfærd, der er egnet til at skabe frygt hos omgivelserne, selv om hunden ikke konkret har forvoldt skade. Udvalgets delbetænkning kan findes på Justitsministeriets hjemmeside www.justitsministeriet.dk   Eventuelle spørgsmål kan rettes til kontorchef Cristina A. Gulisano (tlf. 72 26 85 40) eller fuldmægtig Mette Johansen (tlf. 72 26 85 42).