5. februar 2010 kl. 13.32
Nr. 213 af 5. februar 2010
Dokumentation
Intet nyt.
Vedtagne love
Intet nyt.
Lovbekendtgørelser
Intet nyt.
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 84 af 27. januar 2010 om frit valg-ordninger i konkurs
Bekendtgørelsen er offentliggjort i Lovtidende den 29. januar 2010 og træder i kraft den
1. februar 2010 og finder anvendelse i konkursboer, hvor fristdagen er den 1. januar 2010 eller senere.
Bekendtgørelsen indeholder regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning) er omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, som affattet ved lov nr. 1265 af 16. december 2009 om ændring af konkursloven (Behandlingen i konkurs af indeståender på fri valg-ordninger), og om, hvilke krav der kan være omfattet af en sådan ordning.
Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed på:
www.retsinformation.dk/_GETDOC_/ACCN/B20100008405-regl
Bekendtgørelse nr. 85 af 27. januar 2010 om transport af våben mv. mellem tredjelande
Bekendtgørelsen er offentliggjort i Lovtidende den 29. januar 2010 og træder i kraft den 1. februar 2010.
Bekendtgørelsen, der erstatter bekendtgørelse nr. 1471 af 21. december 2009 om transport af våben mv. mellem tredjelande, tilføjer Eritrea til listen over lande, der er omfattet af transportforbuddet i bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Tilføjelsen sker som konsekvens af våbenembargoen mod Eritrea indført ved FNs Sikkerhedsråds resolution 1907 (2009), som er vedtaget den 23. december 2009.
Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed på:
www.retsinformation.dk/_GETDOC_/ACCN/B20100008505-regl
Cirkulærer
Intet nyt.
Vejledning
Intet nyt.
Forskning
Nye foranstaltningsdomme i 2008 samt forløbet af domme afsagt i 2003
Den 28. januar 2010 sendte Justitsministeriet Rigsadvokatens redegørelse om erfaringer med anvendelsen af foranstaltningsdomme (straffelovens § 68 og § 69) til Retsudvalget. Som bilag til redegørelsen indgår Forskningskontorets rapport vedrørende foranstaltningsdomme i 2008 og forløbet af domme fra 2003. Rapporten er i sin helhed tilgængelig på
Direkte link klik her
Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008
På Justitsministeriets hjemmeside er der den 29. januar 2010 lagt en mindre rapport om udviklingen i kriminalitet begået af 15-17-årige og af 18-20-årige i perioden 1999 til 2008. Rapporten, der er baseret på statistiske oplysninger om strafferetlige afgørelser, er tilgængelig på
Direkte link klik her
Høringer
Justitsministeriet har den 21. februar 2010 sendt betænkning nr. 1513/2010 om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager, som er afgivet af Strafferetsplejeudvalget i høring med høringsfrist den 12. februar 2010.
Betænkningen, høringsbrevet og listen over høringsparter er tilgængelige på Høringsportalen:
https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001280
Justitsministeriet har den 22. januar 2010 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ophævelse af revisionsbestemmelse) i høring med høringsfrist den 12. februar 2010.
Udkast til lovforslag, høringsbrevet og listen over høringsparter er tilgængelige på Høringsportalen:
https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001281
Justitsministeriet har den 25. januar 2010 sendt udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensionater og katteinternater i høring med høringsfrist den 19. februar 2010.
Bekendtgørelsen, høringsbrevet og listen over høringsparter er tilgængelige på Høringsportalen.
https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001316
Justitsministeriet har den 29. januar 2010 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Strafudmåling i voldtægtssager) i høring med høringsfrist den 26. februar 2010.
Lovudkastet, høringsbrevet og listen over høringsparter er tilgængelige på Høringsportalen:
https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001315
Politik har aldrig været vigtigere