Landbrugsreform vedtaget: Her er de nye slagsmål

Selvom det snart hedengangne 2013 blev året, hvor EU's landbrugsreform endeligt faldt på plads, er kampen om reformens konkrete indhold ikke slut endnu.

For mens blækket på den politiske aftale fra september er ved at være tørt, er der stadig en række kampe om indholdet, der skal kæmpes. 

Og mens den politiske behandling af reformen er slut, arbejder embedsmænd i Bruxelles og regeringerne rundt omkring i Unionens hovedstæder på højtryk for at få fastlagt detaljerne i reformen.

Støtte-milliard kan flyttes
Et kernepunkt for både landbrug og grønne organisationer er spørgsmålet om modulation.

Konkret betyder det, at hvert enkelt medlemsland kan flytte op til 15 procent af den direkte støtte fra landmændene og over til landdistriktsprogrammet, der blandt andet finansierer miljøtiltag.

På samme måde kan støtte, svarerende til én milliard kroner, også flyttes den anden vej.

Landbruget frygter, at mindre støtte vil skade konkurrenceevnen, særligt hvis andre lande ikke vælger samme løsning. De grønne organisationer ønsker derimod, at muligheden udnyttes til at styrke den danske indsats over for klima og natur.

Afhængig af andre udspil
Fødevareminister Karen Hækkerup (S) har flere gange slået fast, at regeringen endnu ikke har taget beslutninger om muligheden for modulation.

Det afhænger blandt andet af den kommende vækstplan for fødevarer samt opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, lyder det.

Sidstnævnte forventer fødevareministeren at kunne præsentere kort tid inde i det nye år. Natur- og Landbrugskommissionen peger på overførslen af midler fra den direkte støtte, som en måde at finansere de 44 kommissionsanbefalinger på.

20.000 kroner mindre om året 
Konkret foreslås en modulation på 5-6 procent. Det svarer til ca. 20.000 kr. mindre støtte om året for en gennemsnitlig heltidsbedrift, viser tal fra Københavns Universitet.

Blandt andet England og Tyskland har oplyst, at de vil gøre brug af muligheden for at tage penge fra den direkte støtte og overføre dem til landdistriktsprogrammet.

I England vil man overføre hele 15 procent, mens der i Tyskland bliver tale om 4,5 procent. 

På et samråd i december understregede fødevareminister Karen Hækkerup (S), at selv hvis Danmark anvender 15 procents modulation, vil den danske støtte pr. landmand stadig være på niveau med store lande som Frankrig og Tyskland.

Grønne krav skal fastlægges
Et andet kernepunkt i landbrugsreformen er hensynet til miljø. Det betyder, at 30 procent af den direkte landbrugsstøtte er afhængig af, at landmænd overholder tre grønne "dyrkningsmetoder":

Alle bedrifter med mere end 30 hektar agerjord skal dyrke mindst tre forskellige afgrøder, og permanente græsarealer skal opretholdes.

For det tredje stilles der krav om, at bedrifter med mere end 15 hektar agerjord skal afsætte mindst fem procent af deres jord til "miljømæssige fokusområder".

Karen Hækkerup forventer, at særligt det tredje krav vil have landbrugets interesse, da danske landmænd i forvejen yder en indsats for miljøet, blandt andet gennem efterafgrøder. 

Her er Danmark og EU-Kommissionen imidlertid røget i totterne på hinanden. Embedsværket i Bruxelles mener nemlig ikke, at de danske landmænds brug af efterafgrøder skal tælle med i det grønne regnskab.

Lige nu arbejder den danske regering derfor på højtryk i Bruxelles for at påvirke EU-Kommissionens beslutning, så den falder ud til dansk fordel. 

Selv hvis regeringen får sin vilje, vil de grønne krav dog stadig kunne ramme danske landmænd.

"Regeringen arbejder på at sammensætte en model, der anerkender den miljøindsats, landbruget allerede yder i dag. Da der er stor forskel landbrugene imellem, kan det dog ikke udelukkes, at der er landmænd, der skal foretage tilpasninger for at kunne opfylde de grønne krav," sagde fødevareministeren på samrådet.

Omfordeling mellem store og små
Et ømtåleligt spørgsmål i de ovenståede reformforhandlinger var spørgsmålet om omfordeling mellem store og små landmænd. Her endte kompromiset med, at medlemslandene får mulighed for at øremærke op til 30 procent af støtten, så den rettes mod landmænds "første hektarer."

Ordningen er et slags omvendt loft over støtten, hvor små landbrug tilgodeses. Heller ikke på det spørgsmål har Danmark meldt noget ud endnu.

Et andet element, der er i spil, er muligheden for at give ekstra støtte til unge landmænd under 40 år. Her bliver det muligt at øge den direkte støtte med op til 25 procent i fem år.

IT-opgraderinger for 81 mio.
Ud over de politiske prioriteringer stiller landbrugsreformen også krav til de danske myndigheders praktiske kunnen.

NaturErhvervstyrelsen har søsat et IT-projekt på 81 millioner kroner, der skal gøre styrelsen klar til at håndtere reglerne, der følger med den nye reform.

Projektet skal være flyvende allerede 1. januar 2015, og den "meget stramme tidsplan" får Statens IT-projektråd til at vurdere, at projektet har en "forhøjet risiko" sammenlignet med andre IT-projekter.

Derfor anbefaler rådet, at NaturErhvervstyrelsen har en "plan b" klar, hvis projektet løber ind i problemer.

Den korte tid til at få systemet på plads har også betydet, at NaturErhvervstyrelsen har indberegnet en "risikopulje" på ekstra 75 millioner kroner til projektet.

Uret tikker
Selvom der altså er nok at se til for både politikere og embedsmænd i Danmark og Bruxlles, er der ikke tid til nøl.

Danmark skal senest 1. august 2014 give sit bud til EU-Kommissionen på, hvordan reformen skal gennemføres i Danmark.

Den absolut sidste behandling af aftalen om en ny landbrugsreform foregår den 16. december, hvor EU's landbrugsministre har forslaget på dagsordenen. 

Et flertal af ministrene har dog allerede stemt for reformen, hvilket gør behandlingen til en formalitet.