Bruxelles gearer op til politisk slutspurt

Kalender

14.-17. april: Parlamentet mødes for sidste gang i Strasbourg

22.-25. maj: EU's borgere stemmer til europaparlamentsvalget

1.-3. juli: De nyvalgte parlamentarikere mødes til konstituering

14.-17. juli: Første rigtige samling blandt de 751 nyvalgte

Vigtige sager i lovmaskineriet
Altinget| EU har fået velplacerede kilder i Rådet og Parlamentet til at vurdere, hvad det stadig er muligt at komme i mål med, inden Parlamentet går på valg i april. Det er sager, hvor det som minimum er muligt at få en aftale på plads mellem de to parter - ikke nødvendigvis, om de også når hele godkendelsesmøllen igennem i begge lovgivende institutioner.

Svært, men ikke umuligt:
Bankunionen: Der er et stort pres for at få reglerne om EU's nye bankunion på plads. En beslutning fra EU's finans- og økonomiministre om at lade dele af den nye konstruktion ligge uden for EU-regi er dog blevet dømt helt uacceptabel af ledende parlamentarikere. Derfor ligger der hårde forhandlinger forude mellem de to parter.

Invasive arter: Det nye regelsæt er møntet på at få kontrol med spredning af planter og dyr, der ikke hører hjemme i EU. Danmark krydser dog fingrene for, at beslutningen bliver udskudt. Det skyldes frygt for, at den forbudsliste, som forslaget skal munde ud i, vil indeholde den nordamerikanske mink, som Danmark sidste år eksporterede for 13 milliarder kr. af.

Medicinsk udstyr: Forslaget om at styrke kontrollen med alt fra nye hofter og silikoneimplantater til briller og hæfteplaster bevæger sig langsomt fremad i Rådet, mens Parlamentet tripper på sidelinjen for at få lov til at forhandle. Det bliver svært at nå, men formandskabet har endnu ikke afskrevet muligheden.

Håndhævelsesdirektivet: Muligheden for at øge kontrol af løn- og arbejdsforhold for udstationeret arbejdskraft er en politisk glohed kartoffel. Der er opnået en ekstremt politisk følsom balance blandt EU-ministrene. Men Parlamentet har store ambitioner om at skærpe reglerne, hvilket kan betyde, at det bliver svært at finde en aftale i tide.

Produktsikkerhed: Nye regler skal øge forbrugersikkerheden. Parlamentet venter også her på Rådet, hvor planer om at indføre oprindelseslandsmærkning har fået diskussionerne til at gå i hårknude. Danmark er sammen med en række andre med til at blokere for forslaget. Vurderingen lyder, at der kun kan komme en optøning i fronterne, hvis man helt dropper kravet om at skulle deklarere, hvor produkter kommer fra.

Urealistisk, men stadig på tegnebrættet:
Telekompakken: EU-Kommissionens store shownummer, der blandt andet skal gøre det lige så billigt at ringe i resten af EU som i hjemlandene, er stødt ind i betydelige problemer hos både Parlament og Råd. Vurderingen er, at Kommissionen har leveret et sjusket, men dog voldsomt omfattende stykke lovarbejde, det bliver svært at nå at få ryddet op i inden april.

Rettigheder for flypassagerer: Det bliver nærmest umuligt at nå til enighed om nye regler for flypassagerer, der er ofre for forsinkelser eller aflysninger. Parlamentet har lagt en meget gavmild linje, der pålægger flyselskaberne en række nye forpligtelser. EU-landene strides derimod stadig med hinanden om, hvor mange byrder der kan lægges på industrien. Derfor har en aftale lange udsigter, selv om den ikke er opgivet endnu.

Den finansielle transaktionsskat: Kun 11 ud af EU's 28 lande er interesserede i at indgå en aftale om finansielle transaktioner. Men selv det mindre forum har svært ved at finde en model, de kan blive enige om. Parlamentet skal kun konsulteres på spørgsmålet, men det er en sag med stor politisk betydning for de folkevalgte.

Fødevarekontrol: EU er i gang med at omformulere 70 eksisterende stykker lovgivning om kontrol med planter og dyr til fem forordninger. Det tager tid. Højst sandsynligt også længere end til 17. april, om end Parlamentet stadig håber på at kunne stemme deres egen holdning til sagen igennem.

Genregistrering af biler: Spørgsmålet om, hvad der sker, når man tager sin bil med fra et EU-land til et andet, er problematisk for flere lande. Det er en sag, som er særligt interessant for Danmark på grund af leasing-problematikken. Forhandlinger med Parlamentet er i gang, men vurderes som svære.

Fuldstændig håbløst:
Fjerde jernbanepakke: En større reform af reglerne for togdrift og jernbaner i EU har vist sig så tung, at det vurderes som fuldstændig umuligt at nå frem til en aftale. Pakken indeholder en åbning af markedet for togdrift og skal øge konkurrencen i en sektor, som ligger tæt på nationalstaterne mange steder. Parlamentet regner med at kunne stemme om forslaget i februar, men når ikke at forhandle med Rådet.

Databeskyttelsesforordningen: Et omfattende forslag om at bringe EU's databeskyttelsesregler up to date har lange udsigter. Parlamentet har allerede stemt om det komplicerede forslag i oktober sidste år, men Ministerrådet er langt fra enighed. En ny deadline er blevet sat med udgangen af året.

Biobrændstoffer: Efter Danmark med flere blokerede for en beslutning i Rådet i december, ligger nye bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer stille og vil ikke blive behandlet, før Parlamentet er gået til valg. Sagen kompliceres af, at Parlamentet heller ikke har kunnet blive enige om at give et mandat til forhandling.

Kvinder i bestyrelserne: Et forsøg på at sikre mindst 40 procent kvindelig repræsentation i bestyrelseslokalerne er strandet i Rådet på grund af manglende politisk appetit på alt, hvad der smager af kvindekvoter. Så selv om Parlamentet er klar til forhandling, er der ingen chance for, at det rykker sig lige med det første.