Innovationsfond tager hul på samfundsudfordringer
FIK DU LÆST: Den nye innovationsfond har for første gang uddelt midler med de nye samfundsudfordringer for øje. Fonden er med til at støtte projekter for 342 millioner kroner. (Bragt første gang i juni)
Mads Bang
JournalistInnovationsprojekter med et samlet budget på 342 millioner kroner fik tirsdag grønt lys fra den nye Innovationsfond. Projekterne får en støtte på 179 millioner kroner fra den fonden og skal over de næste to til fire år levere resultater.
De mange millioner deles for første gang ud til projekter i fire kategorier af samfundsudfordringer. Alle projekterne er højteknologiske, og tidligere ville de have højt hjemme i Højteknologifonden.
Til forskel fra tidligere er der blevet prioriteret ud fra de samfundsudfordringer, som Folketinget har defineret. Det fortæller Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen.
"Vi har prøvet at lægge samfundsudfordringsrammen ned over de højteknologiske projekter, og vi har set på, hvordan det matcher," siger Peter Høngaard Andersen, som bekræfter, at projekter er blevet fravalgt, fordi man nu lægger en anden ramme over uddelingerne.
Ny ordning til virksomheder
Peter Høngaard Andersen fortæller, at den ti uger gamle fond nu har det organisatoriske skelet på plads. De kommende måneder bliver indsatsen trinvist udbygget.
"Du kan sige, at det er business as usual med uddelingerne. Men samtidig har vi sat gang i en proces, hvor vi regner med at kunne kommunikere fuldt ud ved årsskiftet. Men vi kan ikke stå stille, og allerede i morgen kommer vi ud med et nyt værktøj til små og mellemstore virksomheder," siger Peter Høngaard Andersen.
Onsdag lanceres nemlig en ny innovationsordning, InnoBooster, som afløser tre tidligere ordninger for små og mellemstore virksomheder. Ordningen betyder, at virksomhederne kan få op til 250.000 kroner i støtte til innovation.
"Vi lancerer noget nyt, hvor selve ansøgningen er en plan for at omsætte din ide til produkt. De planer vil vi vurdere og prioritere," siger Peter Høngaard Andersen. Han forklarer, at ansøgningerne skal vurderes af både fonden og eksterne specialister.
Partnerskaber i efteråret
Innovationsfonden har også en bunden opgave i forhold til at etablere en stribe samfundspartnerskaber inden for fem områder, som blev udpeget af forligspartierne i forbindelse med aftalen om finansloven for 2014.
De første aftaler om samfundspartnerskaber vil efter planen være klar i september, og der arbejdes allerede på at udvælge de lidt bredere partnerskabsprogrammer hen over sommeren.
"Vi har en række forskellige værktøjer, og samfundspartnerskaberne kræver et større setup," siger Peter Høngaard Andersen.
Når partnerskaberne er lanceret, vil fonden fortsætte det mere overordnede strategiarbejde, som ved årsskiftet skal resultere i en mere håndfast strategi for fondens arbejde.
Innovationsfonden har uddelt 179 millioner kroner til forskning og innovation. Her kan du få et overblik over projekterne, partnerne og tidsplanen.
Projekt | Virksomhed | Universitet | Investering |
Samfunds-udfordring: Førevarer | Mio. kr. | ||
Planterødders arbejde skal frem i lyset | DLF-TRIFOLIUM | Aalborg Universitet |
Total investering: 21m Innovations-Fonden: 10m Varighed: 4 år |
Bedre udnyttelse af råvarer til akvakultur kan give millionbesparelser | BioMar A/S | DTU Aqua |
Total investering: 14m Innovations-Fonden: 7m Varighed: 4 år |
Danske bygsorter skal sikre øl i verdensklasse | Nordic Seed | Aarhus Universitet |
Total investering: 5m Innovations-Fonden: 3m Varighed: 3 år |
Den gode friske mælkesmag skal tilbage – bedre laktose-fri mælk | Arla Foods amba | Københavns Universitet |
Total investering: 6m Innovations-Fonden: 3m Varighed: 2,5 år |
Sådan sikres der flæskesteg på middagsbordet i fremtiden | UniBio A/S | DTU Kemiteknik |
Total investering: 28m Innovations-Fonden: 15m Varighed: 3,5 år |
Tynd belægning skal forhindre forurening af fødevarer | SiOx ApS | DTU Mekanik |
Total investering: 15m Innovations-Fonden: 8m Varighed: 3 år |
Samfundsudfordring: IT | |||
Bedre livskvalitet for høreapparatsbrugere | GN ReSound A/S | Aalborg Universitet | Total investering: 12m Innovations-Fonden: 6m Varighed: 4 år |
Virtuelle laboratorier skal forbedre læringsmiljøet | Labster ApS | Syddansk Universitet |
Total investering: 16m Innovations-Fonden : 9m Varighed: 3 år |
Eye tracking styrker adfærd og diagnosticering | iMotions A/S | CBS |
Total investering: 26m Innovations-Fonden : 14m Varighed: 3,5 år |
Fremtidens pacemaker ringer dig op på mobilen | Rehfeld Partners A/S | Københavns Universitet |
Total investering: 28m Innovations-Fonden : 15m Varighed: 3 år |
Samfundsudfordring: Sundhed | |||
Gelé skal forebygge blodpropper | BioModics ApS | Odense Univ. Hospital |
Total investering: 28m InnovationsFonden: 15m Varighed: 4 år |
Tandlæger og patienter får gavn af ny 3D-skannerteknologi | 3Shape A/S | DTU Fotonik |
Total investering: 33m InnovationsFonden: 15m Varighed: 3 år |
Kortlægning af proteiner skal gøre vacciner endnu sikrere | Alphalyse A/S | Syddansk Universitet |
Total investering: 11m InnovationsFonden: 6m Varighed: 3 år |
Et dansk skridt mod løsningen på tuberkulosens mysterium København | Immudex ApS | Aarhus Univ. Hospital |
Total investering: 5m InnovationsFonden: 3m Varighed: 3 år |
Slut med alvorlige infektioner ved implanter der går gennem hud | Elos Medtech Pinol A/S | Aarhus Universitet |
Total investering: 21m InnovationsFonden: 10m Varighed: 4 år |
Samfundsudfordring: Energi | |||
HYPERCOOL – Køligt dansk design | AT Lighting ApS | DTU Mekanik |
Total investering: 8m InnovationsFonden: 5m Varighed: 2 år |
Verdens mindste strømforsyninger til ”Internet of Things” | SimpLight ApS | DTU Elektro |
Total investering: 26m InnovationsFonden: 14m Varighed: 3,5 år |
Et skridt nærmere rentabel 2. generations bioethanol | BioFuel Technology A/S | Københavns Universitet |
Total investering: 11m InnovationsFonden: 6m Varighed: 3 år |
Billigere katalysatorer skal give renere luft i byerne | Dinex A/S | DTU Fysik |
Total investering: 30m InnovationsFonden: 15m Varighed: 3 år |