V: Akutbehandlingen rykker tættere på danskerne

SYGEHUSE: Behandling skal fremover begyndes i akutbilerne og ikke først på hospitalerne, lyder det fra Venstre.
Ida Skytte

Akutbehandlingen kommer tættere på danskerne. Det er en af de fordele ved Juhl-udvalget, som Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, peger på.

"Det nye sygehusbillede gør det meget vigtigt, at man får optimeret den præhospitale behandling af patienterne, fordi det er et uomtvisteligt faktum, at borgerne i gennemsnit får længere til akutbehandling. Vi skal begynde den præhospitale behandling i samme øjeblik, der kommer en akutbil til patienterne, frem for på hospitalet, som det er tilfældet i dag."

Hun understreger, at de 15 milliarder, som udvalget har taget stilling til fordelingen af, kun er første del af sundhedsinvesteringen. Der venter yderligere 10 mia. i næste omgang, og først når de er fordelt, vil man kunne danne sig et samlet billede af, hvordan sygehusstrukturen i Danmark vil se ud i fremtiden, siger hun.

"Foreløbigt ser regeringen tingene an, forhandler med regionerne og først til februar vil der komme en endelig udmelding om, hvordan fremtiden ser ud på sygehusområdet," siger Josefsen, som mener, at kimen nu er lagt til et af verdens bedste sundhedssystemer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Josefsen

Fhv. MF (V)
Sygeplejerske (Vendsyssel Sygeplejeskole 1974)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024