SF: Haarder udstyrer lærere med mundkurv

Dokumentation
SF: Haarder udstyrer lærere med mundkurv    Farcen om de nationale test fortsætter :   Ikke nok med at de indtil nu har kostet 100 mio. kr og i øvrigt er flere år forsinkede, men testen som nu er afprøvet af 700  2. klasse elever kritiseres fra flere sider for at være alt for svær og slet ikke egnet til elever på 2. klassetrin.   Derudover viser det sig, at enhver kollegial snak om indholdet af testen er ulovlig. Ifølge folkeskolelovens paragraf 55 b og paragraf 4 i bekendtgørelse nummer 1157 af 24. oktober 2006 er testresultater og -opgaver fortrolige. Lærere, skoleledere og andre, der uberettiget videregiver eller benytter oplysninger om resultater eller opgaver, kan straffes i medfør af straffelovens regler om tavshedspligt .     SF har stillet Bertel Haarder spørgsmål om sagen, og vil gå videre og indkalde ministeren i samråd snarest:   -  "Det er forståeligt, at testresultater er fortrolige men at kollegial diskussion af testen ikke er lovlig forekommer som en urimelig begrænsning af lærernes ytringsfrihed", siger Pernille Vigsø Bagge, MF, SF's folkeskoleordfører   -  "Der er tale om en påtvunget evalueringsform, som altså ikke kan drøftes fagligt, hvilket er i stærk modstrid til ambitionerne om at få en fagligt stærk folkeskole, hvor lærerne er de vigtigste aktører. Det kan vel ikke være ministerens alvor, at enhver drøftelse af nationale test skal være forbudt i al fremtid - særligt når det åbenbart er tanken at genbruge prøverne år efter år. Hvorfor må lærerne ikke evaluere testen i kollegiale rammer? ", slutter Pernille Vigsø Bagge.     For yderligere oplysninger kontakt Pernille Vigsø Bagge, MF, SF's folkeskoleordfører, tlf.: 33337 4413     http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=60345 (http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=60345) - heraf fremgår det at erfaringerne er meget negative efter seneste testrunde i 2. klasse   http://www.skolestyrelsen.dk/skolen/de%20nationale%20test/fortrolighed.aspx (http://www.skolestyrelsen.dk/skolen/de%20nationale%20test/fortrolighed.aspx) - heraf fremgår det at man vil genbruge de samme prøver år efter år, og at det derfor er ulovligt for lærere og andre at diskutere prøvernes indhold indbyrdes.            

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024