Dokumentation
  Kulturordfører for SF, Pernille Frahm   Redegørelsen fra Kunststyrelsen kan ikke dække over, at det skærpede tilsyn, Århus teater har været underæagt de sidste 4 år ikke har medført overblik over Teatrets dårlige økonmi. Især efter den tidligere leder Madeleine Rønn Røn Juul stoppede på teatret har der tilsyneladende ingen kontrol været med sammenhængen mellem udgifter og indtægter, og bestyrelsen har gentagne gange udarbejdet budgetter ud i det blå, hvor man blandt andet har kunnet underbudgettere de faste personaleudgifter med 3,1 mio i 08/09 og 2 mio i 09/10.   Det er helt uansvarligt overfor borgerne i Århus og overfor teatrets ansatte personale.   Jeg har allerede en gang bedt kulturministeren om en redegørelse, men får bare hendes copypaste af Kunststyrelsens tekster. Denne gang vil jeg bede om hendes egne vurderinger af, hvorvidt det skærpede tilsyn og teatrets bestyrelse reelt har levet op til sine forpligtelser. §20 spørgsmålene til skriftlig besvarelse følger her:   Ifølge kunststyrelsens redegørelse om Århus teater fra 27.11.09 blev teatret fra 2006 sat under skærpet tilsyn af kulturministeriet. Kunststyrelsen har ifølge redegørelsen varetaget det skærpede tilsyn med teatret. Ifølge notatet indebærer dette tættere og udvidede tilsyn i en tættere og mere regelmæssig dialog med ledelsen, herunder en hyppigere økonomirapportering, typisk kvartalsvis. Ministeren bedes redegøre for, om det så er sket? Har kunststyrelsen fået en kvartalsvis økonomirapportering fx i 08 og 08?   Det skærpede tilsyn har været varetaget af kunststyrelsen på vegne af kulturministeriet. Hvor ofte har kunststyrelsen afrapporteret til Kulturministeriet om teatrets økonomiske situation?   Finder ministeren det i overensstemmelse med et skærpet tilsyn, at teatret to år i træk kan underbudgettere udgifterne til det faste personale med hhv 3,2 mio og 2,0 mio uden at det tilsyneladende har medført reaktion fra kunststyrelsen – eller for den sags skyld fra kulturministeriet?   Af redegørelsen fremgår det, at formålet med tilsynet er at holde bestyrelsen op på sin tilsynsforpligtelse med teatrets daglige ledelse. Mener kulturministeren dette formål er blevet opfyldt i hhv 08 og 09? I bekræftende fald på hvilken måde? I benægtende fald – hvilke konsekvenser mener ministeren dette bør få?   Pernille Frahm     Med venlig hilsen Pernille Frahm Kultur- og idrætsordfører MF Tilmeld dig Pernilles nyhedsbrev her (http://www.sf.dk/default.aspx?site=frahms_site&func=newsletter.list&topmenuSelectedID=74390) Medlem af Folketinget (SF) Christiansborg DK-1240 København K. Tlf.   +45 33 37 55 00 Dir.   +45 33 37 44 15 www.ft.dk (http://www.ft.dk/) www.sf.dk (http://www.sf.dk/)  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024