SF: Forebyggelseskommissionen helt enig med SF

Dokumentation
  ”Det er ikke nok at oplyse og så ellers lade det være op til den enkelte at ryge, drikke og spise sig ihjel. Ligesom man på trafikområdet med stort held har indført restriktioner for at få dødstallene ned, skal der også på sundhedsområdet reguleres, så vi kan redde nogle af de 20.000 mennesker, som årligt dør af sygdomme, vi kunne have forebygget” siger Karl H. Bornhøft, SF’s sundhedsordfører.      ”Det er godt at se, at forebyggelseskommissionen på afgørende punkter er enige med SF i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme”, udtaler Karl H. Bornhøft.   ”Især er kommissionens forslag om at sætte afgiften på cigaretter op til 50 kr., fordoble afgiften på sukkerholdige fødevarer og sodavand og indførelse af forbud mod reklamer af alkohol seriøst. SF har allerede for et år siden lavet et ambitiøst folkesundhedsforslag, der indeholder samme forslag, som forebyggelseskommissionen nu offentliggør”, siger Bornhøft videre.   Det svage led i forebyggelseskommissionens rapport er den manglende fokus på investering i folkesundhed. Det er en absolut nødvendighed. Derfor er SF’s Folkesundhedsforslag ”Et sundere Danmark – lige fordelt” med sin investering på 500 mil. kr. om året, og SF’s forslag om en forstærket indsats for kroniske patienter med klare nationale mål en nødvendighed.   ”Imens har regeringen og DF hele tiden været henholdende. Grunden hertil er enkel: ambitionerne er utroligt lave!”   ”Nu har vi så fået kommissionens rapport, som lægger op til markante tiltag for at forbedre den danske folkesundhed. Desværre må vi konstatere, at selvom kommissionens anbefalinger er fornuftige og tiltrængte, ja så har Regeringen og DF allerede reelt ødelagt mulighederne for at følge anvisningerne på grund af deres udspil til en ny skattereform. Det er en hån mod kommissionens arbejde og de tusindvis af danskere, som hvert år dør af kroniske sygdomme”, slutter Karl H. Bornhøft.        Karl H. Bornhøft kontaktes på 33 37 44 25.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024