K kritiserer politiets ministerkampagne

POLITI: "Vi har smidt håndjernene i ringen," lyder det fra Politiforbundet i helsidesannoncer i de store aviser. "Ynkeligt," svarer De Konservative.
Christian Juhl Mølgaard
Det er ynkeligt, når Politiforbundet i dagens aviser har indrykket annoncer, der indikerer, at politiet er ved at kollapse, for det er ganske enkelt ikke tilfældet.

Det siger De Konservatives retsordfører Tom Behnke til Politiken. 

"Jeg er ansat i den samme butik - og ja, det er rigtigt, at der har været problemer, men efter at regeringen sammen med Dansk Folkeparti sikrede ekstra 850 mio. kr., hvor af en stor del var møntet på mandskab, så har alle rendt rundt med armene over hovedet inden for korpset," siger Tom Behnke.

Angreb på ministeren
I helsidesannoncer i landets store dagblade kræver Politiforbundet handling fra politikerne. De danske betjente har mistet tålmodigheden med justitsminister Brian Mikkelsen, hedder det. 

"Vi savner en justitsminister, som også leverer substansen, når han siger, at han vil være tough on crime," skriver forbundet blandt andet.

Udmeldingen kommer efter lang tids debat om politiet. For nylig viste en undersøgelse, at danskerne har en rekordlav tillid til ordensmagten. Den store politireform skulle ellers give danskerne mere politi, men resultatet er udeblevet.
Dokumentation

Teksten fra Politiforbundets kampagne

Kære Brian Mikkelsen.
Vi har smidt håndjernene i ringen.

Politiet er i krise. Vi nærmer os et kollaps.
Politiforbundet efterlyser derfor en plan fra landets ansvarlige
retspolitikere. Vi vil gerne invitere til dialog om langsigtede
og holdbare løsninger.
Politiet har rundt regnet det samme antal timer til borgerne
som for 20 år siden. Men arbejdet er et andet. Vi har i
dag åbne grænser, globalisering og organiserede kriminelle.
Efterforskningen af kriminalitet er mere kompliceret og
krævende end nogensinde.
Nye tunge opgaver er kommet til. Vi har fået bandekrig,
IT-kriminelle, kvindehandel, hjemmerøverier, østbander,
terrortrusler, integration, topmøder, hooliganisme, ungdomsvold,
dokumentationskrav og DNA.

Det kan borgerne desværre mærke. De har historisk lav
tillid til et politi, som tvinges til at skære det borgernære væk.
Den faglige stolthed fordufter i takt med, at opgaverne ikke
bliver løst tilfredsstillende. Glæden er ved at sive ud af landets
politistationer.
Når Politiforbundet den 27. maj åbner sin kongres på
Scandic i København bliver det for første gang i krisens tegn.
Baglandet koger.
Vi savner politiske udmeldinger. Vi savner en justitsminister,
som også leverer substansen, når han siger, at han vil
være tough on crime.
Klik ind på politiforbundet.dk for tal og fakta og følg kongressen
live fra 27. til 29. maj.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tom Behnke

Direktør, Egå Træfældning, politiassistent, fhv. MF (K)
politibetjent (Politiskolen København 1991)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024