Rovsing: EU-forbud mod sælprodukter er forkert

Dokumentation
  Christian Rovsing, Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, er lodret uenig med det flertal i Europa-Parlamentet, der i dag har vedtaget et næsten totalt forbud mod import af sælprodukter i EU. "Afstemningen viser, at Parlamentet har bøjet af for en ofte galt afmarcheret og usaglig sællobby, som har kæmpet for et totalforbud uden at forholde sig til realiteterne omkring sælbestande. Sæler er ikke udrydningstruede. Tværtimod stortrives mange sælbestande, til stor skade for hårdt trængte fiskebestande." Christian Rovsing peger på de katastrofale følger, forbuddet kan få for blandt andet Grønland: "Sæljagt er ofte den eneste indtægtskilde for inuitter, og jeg vil ikke være med til at ødelægge grønlandske sælfangeres levebrød på grundlag af en misforstået opfattelse af dyrevelfærd." "Jeg og den konservative gruppe i Europa-Parlamentet er meget optaget af at sikre høje krav om dyrevelfæld. Derfor havde vi også stillet to ændringsforslag til Parlamentet, som ville have sikret både sælfangererhvervet blandt inuit-befolkninger og sikret forbrugerne produkter fra sæler, som ikke er påført lidelse i forbindelse med fangst og slagtning. Desværre blev disse forslag stemt ned." "Resultatet af det urimelige forbud bliver efter alt at dømme, at Canada vil lægge sag an mod EU ved Verdenshandelsorganisationen, WTO. EU's forbud vil nemlig stride mod principper om frihandel, som vi selv lægger stor vægt på. Det er pinligt for EU, og det udhuler vores internationale troværdighed. Jeg har ingen grund til at tro, at EU-forbuddet vil overbevise canadierne om fornuften i at bruge mere humane fangstmetoder. Uanset hvad Parlamentet beslutter, så vil der fortsat foregå sælfangst," fastslår Christian Rovsing MEP.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024