Pressemeddelelse fra SF: Smøl førte til Kristian Jensens grundlovsbrud

Dokumentation
SF: Smøl førte til Kristian Jensens grundlovsbrud   Skatteminister Kristian Jensen erkender i dag, at han har brudt Grundloven, fordi han har administreret efter regler, der endnu ikke var vedtaget i Folketinget. SF's skatteordfører Jesper Petersen mener, at sagen er meget alvorlig og beror på, at regeringen dybest set har sovet i timen og er blevet magtfuldkommen.     SF foreslog længe før regeringen at udskyde virksomhedernes betalingsfrister, og havde regeringen vist rettidig omhu havde der ingen sag været.    "Regeringen var alt for lang tid om at komme i gang med de regler, der skulle styrke virksomhedernes likviditet generelt og redde nogle virksomheder fra konkurs. Det smøl har gjort, at skatteministeren pludselig brød Grundloven for at nå at lave reglerne om. Det var ikke sket, hvis regeringen have udvist rettidig omhu og havde lyttet til SF. Regeringen var for sent ude af starthullerne, og Kristian Jensens feberredning er endt som Grundlovsbrud. Det er amatøragtigt at forsøge at liste udenom folkestyret på den måde, og jeg har svært ved at tro på, at de bare overså problemet i skatteministeriet", siger Jesper Petersen.   Jesper Petersen håber vælgerne vil skifte ud på skatteministerposten ved næste valg, men lige nu er det op til samvittigheden hos Kristian Jensen selv og hans chef i statsministeriet, om Danmark skal have ny skatteminister.   "Under normale parlamentariske omstændigheder ville et grundlovsbrud som det her få en minister til selv at gå, eller statsministeren til at hjælpe ham med at gå. Men vi har de facto en flertalsregering, og har derfor ikke normale parlamentariske omstændigheder. Nu må det være op til Kristian Jensens egen samvittighed, om han blive siddende efter et grundlovsbrud. Men jeg håber, at sagen viser vælgerne, at der er gode grunde til at skifte regeringen ud ved næste valg. Regeringen er blevet magtfuldkommen og mangler respekt for de demokratiske spilleregler."   Jesper Petersen stillede kort efter lovens fremsættelse spørgsmål til skatteministeren om det usædvanlige ikrafttrædelsestidspunkt for loven, og medvirkede dermed med til at kaste lys over grundlovsbruddet.     Kontakt: Jesper Petersen, tlf. 3337 4405.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024