SF: Drop de obligatoriske madordninger i daginstitutionerne!

Dokumentation
  SF: Drop de obligatoriske madordninger i daginstitutionerne!   Pernille Vigsø Bagge, MF SF's børneordfører Tlf.: 3337 4413   Regeringen må snart forstå, at deres forsøg på at tækkes børnefamilierne er slået fejl! Det er de færreste familier, der synes de obligatoriske madordninger er en forbedring. Madordningerne vil af langt de fleste opleves som en klar forringelse.   Derfor vil SF i kommende folketingssamling fremlægge forslag om at helt at droppe ordningen og i stedet lade det være frivilligt for kommuner at deltage i kommunale madordninger.     Konsekvensen af de obligatoriske madordninger er bl.a., at forældrebetalingen stiger. Forældrene skal altså betale betydeligt mere for en madordning, der mange steder bliver en klar forringelse i forhold til forældrenes madpakker, da børnene risikerer at blive spist af med præfabrikeret vakuumpakket mad i de mange børnehaver, der ikke har godkendte køkkenfaciliteter. For vuggestuebørn, der mange steder har en madordning, skal forældrene fremover betale mere for noget de i forvejen får.  - "Det er helt uhyrligt, at man indfører brugerbetaling for en ydelse, som ellers er oplagt i et velfærdssamfund som det danske, siger SF's børneordfører Pernille Vigsø Bagge   -"Der er hellet intet, der tyder på, at daginstitutionerne får mulighed for at tilbyde sund og lødig mad. Der er afsat sølle 17 kr. pr. måltid. De 17 kr. skal dække råvarer, tilberedning, transport og personale, så det siger sig selv, at børnene ikke skal forvente store madoplevelser.   - Men det største problem er dog, at ordningen i høj grad kan siges at have en voldsom social slagside, idet kommuner med mange fripladser ikke har samme økonomi til at gennemføre ordningen  som kommuner med færre fripladser, da de har en større forældreandel at kradse pengene ind hos. Det er jo helt urimeligt", siger SF's børneordfører Pernille Vigsø Bagge, MF   - "De obligatoriske madordninger er i sin nuværende form komplet overflødig - og omkostningsfuld. Derfor vil SF i kommende folketingssamling fremlægge forslag om at helt at droppe ordningen og i stedet lade det være frivilligt for kommuner at deltage i kommunale madordninger.       For yderligere oplysninger kontakt: Pernille Vigsø Bagge, MF, tlf.: 3337 4413                

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024