SF: danskerne er enige i SF's alkoholpolitik

Dokumentation
  ”Mandag morgens nye, store undersøgelse af danskernes holdninger til alkohol er glædelig læsning” udtaler Karl H. Bornhøft, sundhedsordfører for SF, som i dag har deltaget i tænketankens store alkohol-konference som paneldeltager.   ”Den viser nemlig, at danskerne er positive overfor politiske tiltag, som fremmer sundheden i Danmark” lyder det fra Bornhøft.   ”Denne undersøgelse er et meget vigtigt bidrag til den forebyggelsespolitik i Danmark, som vi fortsat mangler. Vi har nu gennem 8 år set en Regering, der intet gør for folkesundheden i Danmark, men tværtimod gør hvad den kan for at skyde gode forslag ned” siger Karl Bornhøft.   ”Sundhedsministeren sagde som argument for ikke at leve op til forebyggelseskommissionens anbefalinger, at han var bange for at ”skubbe danskerne fra sig” med regulerende tiltag på sundhedsområdet. Denne undersøgelse viser, at han tog gruelig fejl. Det har SF hele tiden sagt – ligesom også forebyggelseskommissionen dokumenterede, at befolkningen er positive overfor en stærkere og mere effektiv politik på forebyggelsesområdet” lyder det fra Bornhøft.   ”Nu findes der absolut ingen undskyldninger for, at regeringen ikke kommer ind i kampen for en bedre forebyggelsespolitik. En politik som fx kan hjælpe os danskere af med den kedelige rekord, vi indtager år efter år, som verdensmestre i druk blandt unge” slutter Karl H. Bornhøft.   Karl H. Bornhøft, sundhedsordfører for SF, kan kontaktes på 33374425.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024