Dybkjær sammenligner Løkke med Stein Bagger

SPLID: Lone Dybkjær harcelerer over Lars Løkkes overbetaling af privathospitalerne og går så vidt som til at sammenligne ham med Stein Bagger.
Christian Juhl Mølgaard
Lars Løkke Rasmussen (V) har som sundhedsminister spildt en milliard kroner ved at overbetale privathospitalerne for deres sundhedsydelser.

Det konkluderer De Radikale på baggrund af Rigsrevisionens kritik af Sundhedsministeriet, der offentliggøres i dag.

Løkke sov - eller snød
"Beløbet, der er tabt, svarer til det, Stein Bagger svindlede med. Det er uhørt, og Lars Løkke har enten sovet i sin tid som sundhedsminister eller bevidst ladet sig snyde med priserne. Patienterne ville have haft bedre hjælp, hvis de knappe sundhedskroner var anvendt til behandling og ikke overpriser," siger De Radikales sundhedsordfører, Lone Dybkjær, i en pressemeddelelse.

"Den borgerlige regering sløser med pengene, fordi de har villet favorisere de private hospitaler. Kernen er, at de nedprioriterer det offentlige sygehusvæsen for at få et privat sygehusvæsen. Jeg har intet imod et privat sygehusvæsen, det skal bare være på fair markedsvilkår," fortsætter hun.

Forsvar på Facebook
Lars Løkke Rasmussen har på forhånd afvist kritikken på det sociale netværk Facebook:

"Intet har forhindret amterne - og siden regionerne - i at lave store klumpudbud, hvor man udvidede sin egen kapacitet gennem tilkøb af for eksempel 500 hofteoperationer og 1000 knæoperationer for på den måde at presse både ventetid og pris ned," skrev Lars Løkke Rasmussen tirsdag på sin Facebook-profil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Dybkjær

Fhv. minister (R), fhv. MF, fhv. MEP
cand.polyt. (DTU 1964)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024