Frank Aaen: Ombudsmanden skal se på fangesag

Dokumentation
  I går kom der endnu engang centrale dokumenter frem i Forsvarsministeriets gemmer i den såkaldte fangesag. Dokumenter som ministeriet i årevis har sagt var bortkommet.   Forløbet får nu Enhedslisten til at foreslå Ombudsmanden, at gå ind i sagen for at undersøge, hvordan det kan ske at en række centrale dokumenter først forsvinder og så pludselig dukker op. Og for at sikre, at ministeriet ikke fortsat "gemmer" på vigtige dokumenter.   Frank Aaen siger:       - Der mangler stadig vigtige dokumenter der kan kaste lys over sagen, og vi håber, at Ombudsmanden vil gå ind for at afdække forløbet om de forsvundne dokumenter i Forsvarsministeriet i denne vigtige sag. Det er på tide, at en ansvarlig og uafhængig myndighed tager over.   - De seneste dokumenter, der er kommet frem, peger i den retning vi hele tiden har sagt: At regeringen var velinformeret om problemerne ved at udlevere fanger til USA. Nu må vi have alle dokumenter frem - uanset om de er ubelejlige for regeringen.   For yderligere kommentarer kontakt Frank Aaen: 33375006     Baggrund: 1) Enhedslisten har i årevis forsøgt at sikre offentligheden adgang til centrale dokumenter i den såkaldte fangesag. Det dokument, som Forsvarsministeren i går pludselig fandt frem, bad vi første gang om at få allerede i 2007.    Notits fra Forsvarskommandoen fra den 18 feb 2002 med titlen ” vedr. overdragelse af evt kf ifm tg ferret deltagelse i oef” 2) Misinformation om dokumenter Den aktuelle sag om dokumenter, der først er borte og siden pludselig dukker op, er kun den sidste af flere   Forsvarsministeren oplyste i 2007 at der ikke fandtes en ubrudt række af de såkaldte situationsrapporter fra indsatsen i Afghanistan i 2002 – senere blev det oplyst, at de alligevel fandtes, men ikke kan udleveres i ucensureret form.   Se desuden Enhedslistens grundige gennemgang af fejlene i regeringens redegørelse fra december 2006:   Pelle Dragsted  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024