Nr. 213 af 5. februar 2010

Dokumentation
  Intet nyt.   Vedtagne love   Intet nyt.   Lovbekendtgørelser   Intet nyt.   Bekendtgørelser   Bekendtgørelse nr. 84 af 27. januar 2010 om frit valg-ordninger i konkurs   Bekendtgørelsen er offentliggjort i Lovtidende den 29. januar 2010 og træder i kraft den 1. februar 2010 og finder anvendelse i konkursboer, hvor fristdagen er den 1. januar 2010 eller senere.   Bekendtgørelsen indeholder regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning) er omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, som affattet ved lov nr. 1265 af 16. december 2009 om ændring af konkursloven (Behandlingen i konkurs af indeståender på fri valg-ordninger), og om, hvilke krav der kan være omfattet af en sådan ordning.   Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed på:   www.retsinformation.dk/_GETDOC_/ACCN/B20100008405-regl   Bekendtgørelse nr. 85 af 27. januar 2010 om transport af våben mv. mellem tredjelande   Bekendtgørelsen er offentliggjort i Lovtidende den 29. januar 2010 og træder i kraft den 1. februar 2010.   Bekendtgørelsen, der erstatter bekendtgørelse nr. 1471 af 21. december 2009 om transport af våben mv. mellem tredjelande, tilføjer Eritrea til listen over lande, der er omfattet af transportforbuddet i bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Tilføjelsen sker som konsekvens af våbenembargoen mod Eritrea indført ved FN’s Sikkerhedsråds resolution 1907 (2009), som er vedtaget den 23. december 2009.   Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed på:   www.retsinformation.dk/_GETDOC_/ACCN/B20100008505-regl   Cirkulærer   Intet nyt.   Vejledning   Intet nyt.   Forskning   Nye foranstaltningsdomme i 2008 samt forløbet af domme afsagt i 2003   Den 28. januar 2010 sendte Justitsministeriet Rigsadvokatens redegørelse om erfaringer med anvendelsen af foranstaltningsdomme (straffelovens § 68 og § 69) til Retsudvalget. Som bilag til redegørelsen indgår Forskningskontorets rapport vedrørende foranstaltningsdomme i 2008 og forløbet af domme fra 2003. Rapporten er i sin helhed tilgængelig på   Direkte link klik her   Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008   På Justitsministeriets hjemmeside er der den 29. januar 2010 lagt en mindre rapport om udviklingen i kriminalitet begået af 15-17-årige og af 18-20-årige i perioden 1999 til 2008. Rapporten, der er baseret på statistiske oplysninger om strafferetlige afgørelser, er tilgængelig på   Direkte link klik her   Høringer   Justitsministeriet har den 21. februar 2010 sendt betænkning nr. 1513/2010 om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager, som er afgivet af Strafferetsplejeudvalget i høring med høringsfrist den 12. februar 2010.   Betænkningen, høringsbrevet og listen over høringsparter er tilgængelige på Høringsportalen:   https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001280   Justitsministeriet har den 22. januar 2010 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ophævelse af revisionsbestemmelse) i høring med høringsfrist den 12. februar 2010.   Udkast til lovforslag, høringsbrevet og listen over høringsparter er tilgængelige på Høringsportalen:   https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001281   Justitsministeriet har den 25. januar 2010 sendt udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensionater og katteinternater i høring med høringsfrist den 19. februar 2010.   Bekendtgørelsen, høringsbrevet og listen over høringsparter er tilgængelige på Høringsportalen.   https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001316   Justitsministeriet har den 29. januar 2010 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Strafudmåling i voldtægtssager) i høring med høringsfrist den 26. februar 2010.   Lovudkastet, høringsbrevet og listen over høringsparter er tilgængelige på Høringsportalen:   https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001315  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024