Barosso vil sikre sammenhængskraften i EU

EU-fællesskabet skal styrkes, og det kræver stærkere social sammenhængskraft i EU. Det er budskabet i det forslag til EU's 2020-strategi, som kommissionsformand José Manuel Barosso fremlagde onsdag.

Pres på sammenhængskraften
"De sidste to år har bragt en byrde af gæld, som vil vare i mange år. De har bragt fornyet pres på vores sociale sammenhængskraft," skriver Barosso.

Som Altinget | EU tidligere har skrevet, så har flere udenlandske medier set Grækenlands økonomiske situation som netop et udtryk for EU's manglende sammenhængskraft.

Kommissionens forslag bærer præg af samme erkendelse. Her fremgår det, at skal EU sikres en plads som stormagt i en ny global orden, skal fundamentet lægges først. Og det kræver ifølge kommissionsforslaget, at der bliver taget hånd om de økonomiske og politiske udfordringer, som har præget EU i forbindelse med finanskrisen.

Intet nyt fra klimafronten
Under overskriften Intelligent, grøn og inkluderende vækst indeholder strategien fem relativt konkrete målsætninger for beskæftigelse, klima, forskning og udvikling, fattigdom og uddannelse. Målene er ifølge forslaget nødvendige for at sikre, at EU kommer styrket ud af den nuværende krise.

Selvom klima har fået en plads blandt de fem overordnede mål, så er der intet nyt på dagsordenen. Målsætningen er den samme, som den var før klimatopmødet: En reduktion af CO2-udledningen med 20 procent sammenlignet med 1990-niveauet.

De sidste to år har bragt en byrde af gæld, som vil vare i mange år. De har bragt fornyet pres på vores sociale sammenhængskraft. Krisen er et wake-up call, momentet hvor vi anerkender, at business as usual ville dømme os til gradvis forfald, til anden række i den nye globale orden.

José Manuel Barosso
Formand for EU-Kommissionen

Barosso gør heller intet ud af klimaet i sin indledning til forslaget. Her fokuserer han i stedet på de udfordringer, som finanskrisen har udstillet for unionen:

"Krisen er et wake-up call, momentet hvor vi anerkender, at business as usual ville dømme os til gradvis forfald, til anden række i den nye globale orden."

Lissabon-traktaten behøver et samlet EU
Lissabon-traktaten gav unionen en række nye værktøjer, som ifølge kommissionsforslaget kræver et mere samlet EU for at virke optimalt.

"Vores nye agenda kræver et koordineret europæisk svar, som inkluderer sociale partnere og det civile samfund. Hvis vi handler sammen, så kan vi bekæmpe vores problemer og komme ud af krisen stærkere. Vi har de nye værktøjer og den nye ambition. Nu mangler vi at få det til at ske," skriver Barosso.

Et af ønskerne fra Barosso, som deles af formanden for De Europæiske Socialdemokrater, Poul Nyrup Rasmussen, og formanden for Det Europæiske Råd, Van Rompuy, er en stærkere koordinering af eurozonens finanspolitik:

"Betydelige fremskridt er blevet opnået i at anerkende behovet for en stærk policy-koordinering i eurozonen," skriver Barosso.

Borgerlig strategi
Forslaget bliver mødt med kritik fra venstrefløjen. Her mener men, at forslaget er alt for uambitiøst og fokuserer for meget på vækst og for lidt på klimaet.

"Det fornægter sig ikke, at EU-kommissionsformand José Barosso er borgerlig. Vi har brug for en rød og grøn politik i EU, men får i stedet en, der er kulsort. Målsætningerne er uambitiøse, og midlerne til at nå dem er alt for svage. Der skal langt mere opfindsomhed til og langt mindre blind tro på, at markedskræfterne nok af sig selv skal løse problemerne," siger den socialdemokratiske europaparlamentariker Dan Jørgensen til Politiken.

SF's EU-parlamentsmedlem Emilie Turunen efterspørger i samme avis en konkret plan for, hvordan EU's arbejdsløshed på knap 10 procent kan blive nedbragt. Hun mener desuden, at Kommissionens udspil er præget af "gammeldags væksttankegang".

"Vækst burde være et redskab til at udvikle et bedre samfund og til at få folk i arbejde. Men her bliver det et mål i sig selv. Strategien burde i stedet være en vision for, hvad det er for et Europa, vi ønsker os. Et socialt Europa, et bæredygtigt Europa," siger Emilie Turunen.