Flemming Bonne (SF) er død
Niels Th. Dahl
JournalistRasmus Nielsen
UdgiverFolketingsmedlem for SF, tidligere borgmester i Nakskov Flemming Bonne døde i dag, knap 66 år gammel.
Det skriver Lolland-Falster Folketidende.
Flemming Bonne blev første gang valgt til Nakskov Byråd i 1982, og var borgmester i Nakskov fra 1998 til 2006, og kom i Folketinget ved valget i 2007 med et stort personligt stemmetal.
Her var han SF's kommunalordfører.
Han efterlader sig en kone og to voksne børn.
SFs formand Villy Søvndal skriver bl.a. i sit mindeord:
"Jeg kommer til at savne Flemmings rolige og myndige facon, hvor politisk skarphed gik hånd i hånd med hans lune og samtidigt elegante afslappethed."
Flemming Bonne, født 1944.
Medlem af SF siden 1976. Politisk aktiv fra 1978, hvor han blev indvalgt i Storstrøms Amtsråd.
Faglig aktiv fra 1966, med tillidsmands og fællestillidsmandshverv indtil 1978.
Medlem af Nakskov afdelingsbestyrelse i Dansk Metal i perioden 1972-1978. Valgt til Nakskov Byråd 1982. Borgmester fra 1998 til og med 2006.
Medstifter af og bestyrelsesformand for kommunesamarbejdet på Lolland Falster 1999- 2002.
Medlem af bestyrelsen i Nakskov Erhvervsfond (formand)
Fuglsang overtager
Bonnes afløser i Folketinget bliver advokat Meta Fuglsang (link til Kend din Kandidat).
Flemming Bonne er det andet folketingsmedlem, der er død i denne valgperiode.
Sidste år døde den tidligere socialdemokratiske formand Svend Auken.
Bonne var en vellidt borgmester i Nakskov, og han stod i spidsen for byens udvikling fra kriseramt værftsby til by med muligheder.