Nyt forbrugermærke vil fremme samfundssind

SAMFUNDSSIND: Et nyt dansk forbrugermærke "Samfundsinvestor" skal belønne virksomheder, der finansierer offentlige projekter. Bag mærket står Samfundsinvestor.dk.
Rasmus Nielsen

Et transportfirma finansierer ny asfaltering af en udtjent vejstrækning, og en privat leverandør af køkkener finansierer nye skolekøkkener.

Sådan ser fremtiden ud, hvis det står til Rikke Sønder, 34 år, cand.scient.pol. og stifter af Samfundsinvestor.dk. I dag er der allerede en håndfuld virksomheder, som er kendte for at vise udpræget samfundsansvarlighed gennem sponsorater til f.eks. kultur, sundhed og undervisning.

Ifølge Rikke Sønder er der dog langt flere virksomheder, som ønsker at være socialt ansvarlige og investere i samfundet. <p />

<img align="left" src="@nyimg=8187@" />

<p />

 

 

 

Fakta

Om forbrugermærket "Samfundsinvestor"
Forbrugermærket "Samfundsinvestor" blev lanceret 1. februar 2011 af Samfundsinvestor.dk ApS. Det gives til virksomheder, der helt eller delvist har finansieret et offentligt projekt formidlet igennem Samfundsinvestor.dk.

Om Samfundsinvestor.dk
Samfundsinvestor.dk er stiftet i januar 2011 af Rikke Sønder. Formålet med Samfundsinvestor.dk er at sikre den offentlig sektor billig/gratis hjælp til alternativ finansiering af offentlige investeringer. Ønsket er at fremme et samfund, hvor skellet mellem offentlig og privat er mindre markant. Samfundsinvestor.dk tilbyder udover forbrugermærket "Samfundsinvestor" også OPP bistand samt fundraising til den offentlige sektor.

Om Rikke Sønder
Rikke Sønder Larsen er stifter af Samfundsinvestor.dk. Rikke Sønder er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2006. Rikke Sønder har tidligere arbejdet i bl.a. USA og Schweiz og har en Bachelor i international politik fra England. Rikke Sønder har de seneste fire år været ansat i Tryg, hvor hun arbejdede med projektledelse og kontraktsforhandling. Rikke Sønder Larsen er 34 år, gift med en advokat og mor til tre.


Kilde: Samfundsinvestor.dk

 

 

 

 



"At en virksomhed investerer i samfundet giver god omtale overfor forbrugerne, men også internt i virksomhederne møder det velvilje hos medarbejderne, at deres arbejdsgiver bidrager positivt til samfundet," siger Rikke Sønder i en pressemeddelelse. Rikke Sønder har tidligere arbejdet for bl.a. Tryg og for Altinget.dk. 

Virksomheder, der finansierer offentlige projekter igennem Samfundsinvestor.dk, får tildelt "Samfundsinvestor" mærket. Formålet med forbrugermærket er at gøre det muligt for forbrugerne at se, om de virksomheder, de handler med, er engageret i samfundet.

"Privat finansiering af konkrete vedligeholdelses- og fornyelsesprojekter i den offentlige sektor er win-win. Vores samfund bliver optimeret, den offentlige sektor kan fokusere på deres kerneydelser, og danske virksomheder får en direkte værdi ud af at bidrage til områder, der betyder noget for dem," afslutter Rikke Sønder.

Anpartsselskabet Samfundsinvestor.dk hører hjemme i Ballerup.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024