Byrådsmedlem forlader Socialdemokraterne

Byrådspolitiker i Slagelse Helle Blak meddelte tirsdag aften, at hun har meldt sig ud af Socialdemokraterne.

Ida Routhe

Helle Blak, der siden januar 2006 har været byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Slagelse Kommune, vil ikke længere være medlem af partiet. Det skriver Sjællands Nyheder.

Ifølge Sjællands Nyheder har Helle Blak på sin Facebook-profil skrevet, at hun melder sig ud, fordi hun synes, partiet har rykket sig mod højre.

"Jeg har meget svært ved at genkende Socialdemokraterne, og jeg kan ikke stå inde for en politik, hvor der ikke bliver taget hånd om dagpengeproblemerne, og hvor integrations- og flygtningepolitikken er rykket så markant mod højre," skriver hun ifølge Sjællands Nyheder på sin Facebook.

I samme Facebook-indlæg meddeler hun angiveligt, at hun har tænkt sig at fortsætte i byrådet, hvor hun vil "kæmpe for et tolerant og rummeligt samfund, politik til venstre for midten og ordentlighed i den politiske debat".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024