Om  
Simon Kollerup

Erhvervsministeren tager orlov på grund af sygdom

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) tager orlov på grund af sygdom. Klima- og Energiminister Dan Jørgensen (S) overtager ansvarsområdet, indtil erhvervsministeren er rask igen. 

Claudia Steenhard

Onsdag den 6. januar offentliggjorde Erhvervsministeriet, at Simon Kollerup (S) i flere uger har været ramt af sygdom, hvilket har afholdt ham fra at arbejde med fuld kraft.

I dag oplyser Statsministeriet, at han tager orlov fra sine embeder. Det oplyses yderligere, at klima- og energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen overtager hans embeder, indtil ministeren igen er rask nok til at vende tilbage. 

Sygemeldt et par uger endnu
Erhvervsministeren blev ramt af sygdom i december, som senere har vist sig at være et mavesår. 

"Inden jul måtte jeg blive hjemme med, hvad jeg troede bare var et maveonde, men som viste sig at være et mavesår. Jeg håbede, at jeg kunne være tilbage på fuld kraft igen nu. Men efter anbefaling fra min læge vil jeg være sygemeldt nogle uger endnu," skriver Simon Kollerup på LinkedIn. Han fortsætter:

"Jeg overlader derfor trygt ansvaret for Erhvervsministeriet til min rigtigt gode kollega Dan Jørgensen, indtil jeg er tilbage igen."

Simon Kollerup har haft en afgørende rolle i håndteringen af coronakrisen, idet han har stået i spidsen for forhandlinger om kompensation til både minkavlere og erhvervsliv. Disse områder er dog blevet overtaget af hhv. fungerende finansminister Morten Bødskov (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024