Åbenhedstinget kritiserer Justitsministeriets vejledning om whistleblowere

Ny vejledning for whistleblowere har til formål at gøre det trygt at være whistleblower, “fordi det er i offentlighedens interesse at kritisable forhold på offentlige og private arbejdspladser kommer frem i lyset”.

Men Justitsministeriets gode intentioner bliver ikke indfriet i vejledningen, lyder det i et høringssvar fra Åbenhedstinget.

“Den giver hverken tryghed for whistleblowere eller hjælp til at få kritisable forhold frem i lyset - tværtimod,” skriver jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der er forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Vejledningen opfordrer for eksempel whistleblowere til så vidt muligt at forklare, “hvorfor man mener, at der er tale om overtrædelse af et forhold, som er omfattet af whistleblowerloven”.

Men det er ikke rimeligt at gøre det til whistleblowerens opgave at studere EU-regler og andre retsregler for at få beskyttelse, skriver Oluf Jørgensen.

“Vejledningen bør i stedet understrege, at whistleblowere er beskyttet, når de er i god tro, uanset at det skulle vise sig, at et forhold faktisk ikke er omfattet af anvendelsesområdet eller ikke er en overtrædelse af regler.”