Altinget inviterer til konference om fødevaresikkerhed

KONFERENCE: Er de danske fødevarer stadig blandt de sikreste i verden? Det spørgsmål sætter Altinget til debat, når vi mandag 10. november afholder konferencen "Fødevaresikkerhed fra jord til bord - zoonoser på fremmarch i Danmark". 

Altinget holder konference om fødevaresikkerhed. 
Altinget holder konference om fødevaresikkerhed. 
Anne Justesen

Salmonella i svinekød, antibiotika-resistent MRSA, hepatitis A i frosne bær, listeria i rullepølser og fisk. Skal vi være urolige for at købe danske varer eller besøge en svinestald? 

En lang række eksperter og interessenter diskuterer netop nu, hvordan vi i Danmark kan forbedre fødevaresikkerheden foranlediget af sommerens sager om listeria og MRSA-bakterien. 

Meningerne er delte. Nogle forskere maner til besindighed, mens andre taler om en reel MRSA-epidemi og generel fødevareusikkerhed.

Vi kigger os lidt ekstra for i køledisken, men forbrugerne kan ikke gøre meget, for det er helt andre steder, der skal gribes ind, hvis Danmark fortsat skal have ry for at have en høj – hvis ikke den højeste – fødevaresikkerhed i Europa og resten af verden. 

Fakta
Konference: Fødevaresikkerhed fra jord til bord - zoonoser på fremmarch i Danmark
Mandag 10. november
Kl. 9.00-15.30
Vartovs store sal, Farvergade 27, 1. sal
København K.

Hvad kan danske producenter og fødevarevirksomheder gøre, og skal det offentlige sætte ind med mere kontrol? Og hvordan klæder vi politikerne på til at sørge for en fortsat høj fødevaresikkerhed?

Det er emnet for Altingets store konference om fødevaresikkerhed og zoonoser, som afholdes på Vartov i København 10. november. 

Målgruppen for konferencen er politikere, branche- og interesseorganisationer, embedsmænd i relevante styrelser, produktionsvirksomheder med flere. 

Læs mere om konferencen her, hvor vi løbende offentliggør programmet. 

Konferencen afholdes mandag 10. november, kl. 9.00-15.30 på Vartov, Farvergade 27, 1. sal, København K. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024