Altinget.dk udvider dækningen af EU
Redaktionen
Nyhedsbrevet Altinget | EU er hidtil udkommet hver torsdag, men vil fremover også udkomme tirsdag med endnu flere nyheder, analyser, baggrund og debat.
Samtidig er Altinget.dks nye praktikant Agnete Finnemann Scheel nu tilknyttet portalen sammen med redaktør og journalist Morten Øyen Jensen.
Ud over nyhedsbrevet fra Altinget | EU får abonnenter fortsat Altingets initiativ EU-Debatten hver onsdag. EU-debatten bringer indspark fra parlamentarikere, politikere på Christiansborg og bloggere. Det skal skabe et forum for den dynamiske og aktuelle EU-debat i Danmark. Her har debattørerne såvel som læserne plads til at gå hinanden på klingen i debatten om Den Europæiske Union.
Altinget | EU's ugentlige overblik over møder og arrangementer fortsætter med at udkomme hver mandag morgen.