Arbejdsgivere frygter milliardregning fra nyt løndirektiv

Hovedpunkter i direktivet: 

Formålet er at sikre mere gennemsigtighed i lønninger for at komme lønforskelle mellem mænd og kvinder til livs. 

Indsamling og deling af lønoplysninger:

Arbejdsgivere skal have en tilgængelig beskrivelse af de kønsneutrale kriterier,
de bruger til at fastsætte lønnen. De ansatte har ret til at få oplysninger fra deres arbejdsgiver for at vurdere, om de aflønnes på en ikke-diskriminerende måde i forhold til deres kollegaer. 

Virksomheder med mindst 250 arbejdstagere skal gøre visse overordnede oplysninger offentligt tilgængelige omkring lønforskellen mellem mænd og kvinder. Mere følsomme oplysninger skal være til rådighed for de ansatte, deres repræsentanter og det ligebehandlingsorgan, der skal kunne vurdere sagerne. I Danmark lægger regeringen op til, at det skal være Ligebehandlingsnævnet. 

Staten skal indsamling og offentliggørelse data om lønnen, så man kan  kan sammenligne dem mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner. 

Arbejdsgivere med mindst 250 arbejdstagere skal foretage fælles en lønvurdering:
a) Når der er en forskel i den gennemsnitlige løn mellem kvinder og mænd på mindst 5 pct. i en given stilling

b) Når arbejdsgiveren ikke har begrundet lønforskellen med objektive og kønsneutrale faktorer.

Er der uforklarede lønforskelle, er arbejdsgiveren forpligtet til at rette op på dem.

Bøder og omvendt bevisbyrde:

Lønmodtagere skal kunne klage til en domstol med ret til godtgørelse, hvis de ikke mener, at de bliver forskelsbehandlet på grund af løn i deres løn. Hvis de er tvivl, skal virksomheden bevise, at forskelsbehandling ikke finder sted.

Domstole eller andre myndigheder skal kunne udstede påbud til virksomhederne om at rette op, hvis de bliver dømt for. Ellers skal de kunne idømmes tvangsbøder. 

Medlemsstaterne skal fastsætte bødernes størrelse. 

Direktivet må ikke påvirke parternes ret til at indgå og håndhæve overenskomster.