AUKEN: Drop planer om CO2-lager ved Birkelse!

Dokumentation
Vattenfalls planer om at lave et CO2-lager ved Birkelse i Nordjylland bør lægges i skuffen med det samme. Det er spild af tid og penge, siger SF’s spidskandidat til Europa-Parlamentet, Margrete Auken, der i dag  - Jeg har fuld forståelse for borgernes bekymring omkring projektet i Birkelse. Man ved stadig meget lidt om, hvordan CO2 opfører sig over tid under jorden, og der er stadig store ubesvarede spørgsmål om, hvad der skal ske med lageret den dag Vattenfall lukker butikken. Hvem vedligeholder og overvåger så lageret? Jeg og Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet har længe fremhævet, at vi spilder afgørende tid og penge ved at forelske os ensidigt i en teknologi, som indtil videre intet har leveret, og som vil kræve milliarder at få op at køre, siger SF’s spidskandidat i Europa-Parlamentet, Margrete Auken, der er medlem af Den Grønne Gruppe. På Esbjergværket har DONG allerede også forsøgt sig med at skille CO2 fra røgen, men det lykkedes kun at udskille CO2 fra en halv procent af kraftværkets røggas. Dertil kommer, at man måtte bruge hen ved 50 procent mere kul til processen. - Under forhandlingerne om EU’s klimapakke i efteråret kæmpede vi mod, at man sætter milliarder af euro af til forskning i CO2-lagring. Den kamp har vi tabt indtil videre, men så snart vi får en klimaaftale i København senere på året, så får vi mulighed for at genforhandle den særlige støtte til CO2-lagring. Her vil vi kæmpe for, at hvis EU på nogen måde skal støtte teknolgier, der kan nedbringe CO2-udslippet, så skal det være alle teknologier, der kan få støtte, og ikke bare energisektorens kæledægger, siger Margrete Auken. EU har netop vedtaget en energipakke på godt 4 milliarder euro, og heraf går 1 milliard til forsøgsprojekter med CO2-lagring, mens vindmølleparker kun får 500 millioner euro. For yderligere oplysninger kontakt Margrete Aukens kontor på tlf. 2815 6080

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024