Biskopper i opråb til regeringen: En forkortelse af teologiuddannelsen vil betyde en svækket folkekirke

Teologiuddannelsen er så kompleks, at det vil svække kvaliteten blandt fremtidige præster, hvis uddannelsen beskæres med et år. Sådan lyder bekymringen i et brev fra biskopperne sendt til kirkeministeren.

Mads Davidsen blev i påsken valgt til ny biskop på Fyn. Han frygter, at regeringen vil forkorte teologiuddannelsen.
Mads Davidsen blev i påsken valgt til ny biskop på Fyn. Han frygter, at regeringen vil forkorte teologiuddannelsen.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Landets biskopper er bekymret over fremtiden for teologiuddannelsen og opfordrer derfor kirkeminister Louise Schack Elholm (V) til at skride til handling.

Det sker som følge af, at regeringen i sin uddannelsesreform lægger op til at forkorte længden på flere kandidatuddannelser. Og biskopperne frygter nu, at teologi bliver en af de uddannelser, der står over for at blive beskåret.

"En svækkelse af sognepræsternes uddannelse vil uundgåeligt betyde en svækkelse af folkekirken," skriver biskopperne i et brev til kirkeministeren.

Over for Altinget uddyber Mads Davidsen, biskop på Fyn, at det kræver tid at blive en god præst. Han har selv erfaring med at uddanne præster, da han – før han blev biskop – var studielektor på pastoralseminariet.

"Med en god, lang teologisk uddannelse bliver man en dygtig forkynder og i stand til at bringe teologien ind i nutiden. Det kræver tid. Derfor mener jeg ikke, at vi får lige så dygtige præster, hvis man skærer ned på teologistudiet," siger Mads Davidsen.

Det handler om at få teologer, som har forståelse for faget, for historien og for folkekirken.

Mads Davidsen
Biskop, Fyn

Regeringen begrunder blandt andet sin uddannelsesreform med, at kandidatuddannelserne skal have en større tilknytning til arbejdsmarkedet – og at det skal afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Også blandt præster er der problemer med mangel på arbejdskraft, men biskop Mads Davidsen mener ikke, at løsningen findes ved at forkorte teologistudiet.

"Det er lidt som at tisse i bukserne. Der er netop oprettet et paragraf 1a-forløb, som er en kortere teologiuddannelse, der nu og her skal være med til at løse præstemanglen. Men det her handler om at bevare kvaliteten på lang sigt. Det handler om at få teologer, som har forståelse for faget, for historien og for folkekirken," siger biskoppen.

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Etik og Tro

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024