Bred kritik: Modulvogntog er ikke grønne

FIK DU LÆST: Mens regeringen med entusiastisk opbakning fra Venstre bestræber sig på at udbrede modulvogntog i Europa, mener både trafikforsker, Det Økologiske Råd og EU-parlamentariker, at det grønne argument bag er tyndt. I værste fald har det negativ effekt, lyder kritikken. (Bragt første gang i august)
Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Vi ser det ikke som et enten eller. Vi ser også et stort behov for at udbygge jernbanen og skabe mere kapacitet. Det støtter vi varmt op omkring. Men i mellemtiden er vi bare nødt til at effektivisere og plukke de lavthængende frugter.

Nikolaj Stig Nielsen
Kommunikationschef hos ITD
Fakta

Modulvogntog:

Et modulvogntog er en lastbil, der er længere og må transportere mere gods end almindelige lastbiler. Hvor en almindelig lastbil maksimalt må være 18,75 meter lang og har en maksimal tilladt totalvægt på 48 tons (40 tons i international trafik), så har et modulvogntog en maksimal længde på 25,25 meter og en tilladt totalvægt på 60 tons.

Dansk forsøg:

Siden november 2008 har der været forsøg med modulvogntog i Danmark på udvalgte strækninger. Forsøget er blevet forlænget ved flere lejligheder, og alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten står bag aftalen.


Kilde: Dansk Industri

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) kan godt pakke de grønne argumenter bag udbredelsen af modulvogntog i Europa sammen.

Sådan lyder det bredt fra både forsker, politiker og grøn organisation.

En af dem, der mener, at det grønne argument ikke er dokumenteret, er trafikforsker ved RUC, Per Homann Jespersen.

”Modulvogntog bliver indimellem oversolgt på det miljømæssige. At bruge ord som miljølastbiler giver ikke rigtigt mening, for nogen større miljøeffekt er endnu ikke dokumenteret,” siger Per Homann Jespersen til Altinget | Transport.

Grønne argumenter i DK
Så sent som i sidste uge blev det grønne argument ellers endnu engang pudset af under et samråd i Transportudvalget, hvor transportministeren var indkaldt af Venstre, der er bekymret for den skepsis mod modulvogntog, der findes i Nordtyskland.

Ministeren høstede under samrådet stor ros fra Venstres repræsentanter for sit engagement under det danske formandskab, hvor modulvogntog var blandt ministerens tre topprioriteter.

Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) kaldte ved lejligheden modulvogntog for ”miljølastbiler”, mens tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) brugte den internationale pendant ”øko-linere”. Ministeren kvitterede ved at glæde sig over, at det kun er i udlandet, at modulvogntog debatteres.

”Vi har ikke nogen diskussion i Danmark om modulvogntog. Der er ikke nogen debat fra miljøorganisationer, fordi det faktisk har vist sig, at der er positive effekter,” sagde han.

Kristian Pihl Lorentzen gik skridtet længere og talte om ”kæmpe fordele” for miljøet.

Råd: Modulvogntog over grænser er problem
Det Økologiske Råd er imidlertid af en anden opfattelse, men erkender dog, at organisationen har forholdt sig rimeligt afdæmpet, så længe der, som det er i dag, kun er tale om, at modulvogntog kun kører i Danmark. Sekretariatsleder Christian Ege mener således, at når det kommer til korte transporter, så kan modulvogntog have en begrænset positiv miljøeffekt.

Når målet derimod bliver lange grænseoverskridende kørsler, står organisationen imidlertid af.

”Ved de lange transportafstande bliver modulvogntog en måde for lastbilstrafikken til at skærpe konkurrencen med toget. Derfor er det en forkert vej at gå, når man satser på, at modulvogntog skal ind på de længere strækninger. Man bør i stedet satse på at få mere på banen,” siger Christian Ege.

Per Homann Jespersen er enig i, at modulvogntog på lange strækninger vil udgøre en trussel for den mere miljøvenlige banetransport, men mener derudover også, at miljøargumentet på de korte strækninger er svært at få øje på.

”Der bliver ofte peget på, at to modulvogntoge erstatter tre lastbiler, men det er ikke rigtigt verificeret,” siger han med den begrundelse, at det givetvis vil være svært at få udnyttet modulvogntogenes kapacitet ved indenlandsk kørsel.

Vejdirektoratets evaluering af det danske modulvognsforsøg fra December 2011 peger således også på, at der i de tilfælde, hvor to modulvogntoge erstatter tre lastbiler ”teoretisk” er muligt, at nå en CO2-reduktion på 15 procent. Men hovedkonklusionen lyder, at ”modulvogntog vil have en positiv, om end begrænset effekt for lastvognstrafikkens udledning af CO2.” En konklusion der kun ser på den direkte effekt og ikke inddrager perspektivet om konkurrence med transport på jernbanen (se linkboks).

EU-parlamentariker: Dam på gal kurs
Under sidste uges samråd fortalte transportministeren om den voldsomme skepsis, han møder i Bruxelles. Her bliver modulvogntog ofte omtalt som monstertruks, lod ministeren forstå. Margrete Auken (SF) der sidder i den grønne gruppe i Europaparlamentet er hårdnakket modstander af modulvogntog. Hun giver dem dog tilnavnet giga-liners.

”Jeg er bestemt ikke enig i den danske regerings linje, og jeg er overrasket over, at man har overtaget den gamle regerings tilgang til det,” siger hun og argumentere som Jespersen og Ege med, at når transport på vejene bliver billigere, som kommer der mere af den.

”Der er ikke penge til at satse både på vej og bane, for det er ikke billigt at indføre modulvogntog. Man skal ændre en masse, for at de kan køre på vejene,” siger hun.

ITD: Miljølobbyens ideologiske felttog mod vejtransport
Kritikken preller imidlertid af på branchen, som mener, at være udsat for et ideologisk felttog rettet mod vejtransport. ITD afviser således, at der ikke vil være miljøgevinster ved at satse på modulvogntog og mener, at der skal være plads til både vej- og godstransport.

”Jeg synes ærligt talt, at det er helt vanvittigt, at man ikke skal gøre, hvad man kan, fordi man ideologisk er imod det. Kritikkerne ender med at modarbejde energibesparelser, som er meget lavthængende. Vi kan komme i gang i morgen, hvis vi vil. Men det vil man ikke, fordi der er gummihjul under,” siger kommunikationschef hos ITD, Nikolaj Stig Nielsen.

Han peger på, at der ikke er kapacitet nok på jernbanen, og at man derfor er nødt til at satse på begge dele.

”Vi ser det ikke som et enten eller. Vi ser også et stort behov for at udbygge jernbanen og skabe mere kapacitet. Det støtter vi varmt op omkring. Men i mellemtiden er vi bare nødt til at effektivisere og plukke de lavt hængende frugter,” siger Nikolaj Stig Nielsen.

Per Homann Jespersen erkender, at der specifikke steder – som eksempelvis i Hamborg – kan være problemer med kapaciteten på jernbanen, men peger på, at der er uudnyttet kapacitet på jernbanen flere steder i Europa – eksempelvis ved danske transporter til Ruhr-området og Italien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dam Kristensen

Formand, Interforce og fhv. formand, Folketinget, fhv. MF (S)
postbud

Christian Ege

Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem af SF’s landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd
cand.tech.soc. (RUC 1979)

Per Homann Jespersen

Lektor emeritus, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC
civilingeniør (kemi) (DTU 1979)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024