Carlsbergfondet beskyldes for aldersdiskrimination

Kendt forsker beskylder Carlsbergfondet for at diskriminere ansøgere på grund af alder. Læs her, hvad fondsdirektøren svarer.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Mikala Satiya Rørbech

I et debatindlæg, som er bragt i Jyllands Posten, skriver professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, at han føler sig holdt for nar. Årsagen er, at han tre gange har brugt tid på at søge en bevilling hos Carlsbergfondet, men hver gang har fået afslag.

Kurt Klaudi Klausen ser fravalget som udtryk for diskrimination på grund af alder, og han har delt nogle af de tilkendegivelser med Altinget, som efterfølgende er kommet fra andre forskere, som også synes, de oplever aldersdiskrimination, når de søger bevillinger hos fondene.

Fravalget af de erfarne forskeres viden og erfaring er nemlig ikke kun et problem for dem selv, men for hele samfundet og forskningen, mener Kurt Klaudi Klausen.

”Der laves selvsagt fremragende og kreativ forskning blandt yngre forskere, men det er væsentligt ikke på forhånd at lukke nogen ude, og at gøre alder til et kriterie,” siger han til Altinget.

Man udnytter ikke den samfundsmæssige investering, der er lavet gennem mange år i en forsker

Kurt Klaudi Klausen
Professor, SDU

”Man udnytter ikke den samfundsmæssige investering, der er lavet gennem mange år i en forsker, hvis ikke der er mulighed for at skabe store synteser og tværgående refleksioner oven i de drypvise fund og publikationer, der er skabt over tid,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Statskundskabs-professoren argumenterer for, at man godt kan producere banebrydende forskning i en sen alder.

”Det er ikke nogen ’naturlov’, at man bliver dårligere som forsker, når men bliver ældre, eller at man bliver mindre kreativ, eller dårligere til at formidle sin forskning. Spørgsmålet, om hvornår man topper som forsker, er naturligvis et individuelt og et empirisk,” siger han.  

Desuden kan det være en fordel, at de  erfarne forskere - måske - tager sig flere friheder.

”Med erfaring fra et langt livs forskning, kan der skabes overblik, som kun få har. Det giver samtidig mulighed for at kunne se bagom overfladiske betragtninger til de dybereliggende sammenhænge. Med senioriteten følger også en uafhængighed af at skulle tækkes andre, herunder magten, så man kan befri sig fra politisk korrekthed og det der er værre,” siger han.

Altinget logoFonde
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fonde kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fonde

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024