Cepos: EU’s nye klimakvoter for transport og bygninger gør omstillingen langt dyrere end nødvendigt

EU’s kommende klimakrav til transport- og bygningssektoren er indrettet ineffektivt, og det gør det dyrere at nå landenes fælles klimamål.

Det konkluderer Cepos i en ny analyse, hvor den liberale tænketank har regnet på omkostningerne ved, at det nye kvotemarked efter planen bliver oprettet uafhængigt af det eksisterende.

Analysen viser, at den separate kvotesektor samt de nationale reduktionsmål, der også er en del af EU's klimapolitik, gør de samfundsøkonomiske omkostninger ved at indfri de CO2-reduktioner, der er formålet med øvelsen, unødigt høje. Ifølge Cepos kunne de reduceres med hele 25 procent, hvis man nøjedes med ét samlet kvotesystem.

"Kvotesystemet er helt grundlæggende en god idé. Men det bør være ét samlet system, så vi høster de maksimale gevinster ved det," siger specialkonsulent i Cepos Jonas Herby.

Han har i den nye analyse set på de økonomiske konsekvenser af, at EU ventes at etablere et særskilt system for de to sektorer, når de bliver en del af kvotesektoren fra 2027.

Det får den uheldige konsekvens, at virksomheder ikke kan handle kvoter på tværs af de forskellige sektorer. Derfor er det ikke nødvendigvis de billigste CO2-reduktioner, der bliver lavet først.

“Det giver ikke nogen mening, at der er nogen, der bruger tusind kroner på et reducere et ton CO2, hvis det kun koster 100 kroner et andet sted. Derfor vil man gerne have en vis ensartethed i reguleringen. Men når man opretter to adskilte kvotesystemer, risikerer man ud fra den logik, at man tvinger samfundet til at lave nogle unødvendigt dyre reduktioner," siger Jonas Herby.

Derfor bør EU droppe de nationale CO2-reduktionskrav, der grundlæggende betyder, at rige skal skal reducere mere end fattige, og samle alle kvotesektorerne i ét system, mener Cepos-økonomen. 

“Der er store gevinster ved at lægge de to markeder sammen, så det bør man arbejde frem imod,” siger Jonas Herby.