
Efter blot 16 måneder som ansvarshavende chefredaktør er Pernille Holbøll færdig på B.T.
Det skriver B.T. selv onsdag formiddag.
Ifølge Pernille Holbøll er hun blevet fyret. Det fortæller hun til MediaWatch.
"Jeg er blevet fyret”, siger Pernille Holbøll til mediet.
Simon Richard Nielsen overtager stafetten og tiltræder officielt i september.
"Jeg ser frem til arbejdet med at få det bedste frem i både B.T. og Euroinvestor, som hver har en uundværlig position i det danske mediebillede," siger han til avisen.
Skiftet sker, efter at Berlingske Media, som ejer B.T., ønsker at sætte fokus på sin position for markedet af gratis, annoncefinansierede medier. I den forbindelse samles ansvaret for B.T. og Euroinvestor under én chefredaktør, fremgår det af meddelelsen.
Hvorfor Pernille Holbøll fratræder som chefredaktør meddeles ikke. Hun har haft stillingen siden maj 2022 og stod bag omstillingen af B.T. til nyhedsmedie, der nu udelukkende drives digitalt. Hun er uafklaret omkring, hvad hun skal efterfølgende.
Simon Richard Nielsen er direktør i Maj Invest og er tidligere chefredaktør hos Euroinvestor, hvor han blandt andet var med til at drive Euroinvestors nyhedssite. Det er blandt andet årsagen til, at Berlingske Medias direktør, Anders Krab-Johansen, er tryg ved skiftet.
"Simon Richard Nielsen stod bag Euroinvestors succes som nyhedssite. Jeg har tillid til, at han kan drive journalistikken på B.T. og Euroinvestor, og sikre et godt samarbejde mellem de to medier," udtaler direktør i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen til B.T.
Artiklen var skrevet af
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"














































