Colette Brix stiller op for Venstre i Gentofte

Fhv. MF for Dansk Folkeparti Colette Brix har i al stilfærdighed meldt sig ind i Venstre og stiller op for partiet ved kommunalvalget. Det skriver BT.
Christian Juhl Mølgaard
I september 2011 forlod Colette Brix Dansk Folkeparti efter ti år som profileret erhvervsordfører. Hun følte sig isoleret af partiet i valgkampen, der endte med, at hun ikke blev genvalgt. Kort efter bruddet med Dansk Folkeparti meldte hun sig ind i Venstre, hvilket indtil nu er gået pressens opmærksomhed forbi. "Jeg bemærkede jo, at dem, der støttede mig i mine sager, meget ofte var venstrefolk. I Dansk Folkeparti var det utrolig svært at få ørenlyd, for der var det mere velfærd og omfordeling end erhvervspolitik. Jeg blev opfordret til at melde mig ind i Venstre af nogle venstrefolk, der sagde: Du er venstrekvinde. Og så tænkte jeg over det et par dage," siger Colette Brix til BT. Hun er én blandt 19 kandidater, der stiller op for Venstre i Gentofte Kommune, hvor de Konservative i dag har absolut flertal. Partiets borgmesterkandidat er Mogens Vad (V).
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024