Concito: Arealudfordringen lurer stadig trods regeringens grønne trepart

Med aftalen tager vi et historisk første skridt på vejen til det, der kan blive en forvandling af Danmarks arealanvendelse – til glæde for biodiversitet, natur, klima, drikkevand med videre.

Men der er stadig mange udestående spørgsmål om, hvordan vi som land skal prioritere vores arealer til de mange formål, der er i aftalen, og de øvrige prioriteter vi har for vores arealer fremadrettet.

Dermed er der også behov for en samlet, national arealstrategi, der skal sætte en langsigtet retning, sikre koordinering af nationale mål og understøtte den lokale implementering.

Aftalens mange hensyn

Når Aftale om et Grønt Danmark rammer den lokale, politiske virkelighed, vil aftalens fokus på havmiljø, klima, natur og skovrejsning blive mødt med en række andre hensyn, som også kræver plads i landskabet.

Der er mange hensyn i spil. Et af de hensyn, som bliver vigtigere og vigtigere, er hensynet til klimatilpasning. Vi oplever allerede nu konsekvenserne af klimaforandringerne, og vores arealanvendelse er en central brik i indsatsen for at håndtere både regn, tørke og havvandsstigninger. Det er derfor afgørende, at arealanvendelsen også planlægges med klimatilpasning for øje.

Hvordan sikres det, at den lokale implementering opfylder nationale mål til for eksempel biodiversitet og nationale interesser i forhold til eksempelvis energiforsyning og -infrastruktur?

Peter Andreas Norn og Tage Duer
Hhv. programchef og projektleder, Concito

På samme måde er adgangen til råstoffer af stigende vigtighed. Efterspørgslen efter råstoffer udvundet på land er stigende, men tilgængeligheden er faldende – ofte på grund af konfliktende arealinteresser.

Endelig er friluftslivet og mulighederne for at opleve naturen afgørende for danskernes trivsel og velvære, og kvaliteten og adgangen til vores natur vil i fremtiden spille en voksende rolle i både trivselsindsatsen og i turismen i Danmark.

Dertil kommer hensyn til fremtidens grønne energiinfrastruktur og mange andre prioriteter. Pointen er, at det er vigtigt at tænke disse emner med, når det nye grønne Danmarkskort tegnes. Aftale om et Grønt Danmark alene er ikke tilstrækkelig til, at dette sker.

Aftalen indeholder et politisk mål om, at 20 procent af arealet skal reserveres til beskyttelse af biodiversitet. Men aftalen etablerer ikke konkrete rammer, der sikrer, at dette mål nås, og målet flugter ikke med EU's og FN's mål om 30 procent beskyttet natur på land.

Samtidig indgår de eksisterende skove ikke i aftalen, på trods af at de ifølge videnskabelige anbefalinger spiller en nøglerolle i forhold til at beskytte dansk biodiversitet. Derfor er der brug for en stærkere indsats for at beskytte den landbaserede biodiversitet, som ikke fremgår af aftalen.

Lokal implementering

Aftale om et Grønt Danmark vil medføre en kæmpemæssig implementeringsopgave. Den lægges ud lokalt.

Opgaven omfatter lavbundsjorde, skovrejsning, vådområder, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser. Der skal igangsættes lokale treparter, som forankres i 23 vandoplandsstyregrupper. De får til opgave at udarbejde arealomlægningsplaner allerede i 2025.

Mens vandoplandsstyregrupperne koordinerer og faciliterer, så bliver det kommunerne, der skal stå for implementeringen, og det bliver kommunerne, der får det endelige ansvar.

Dermed er opgaven med at tegne et nyt grønt Danmarkskort i høj grad lagt ud til lokal beslutning. Det vil lægge et betydeligt pres på de lokale aktører, som skal løse en særdeles ambitiøs opgave hurtigt.

Derfor er det også afgørende, at vandoplandsstyregrupper og kommuner understøttes. Samtidig er det svært at forestille sig, at man kan træffe så vidtgående beslutninger uden betydelig borgerinddragelse, og dermed skal lokale demokratiske processer også understøttes.

Aftalen nævner, at kommunerne skal kompenseres for denne opgave, men der er behov for en indsats, som både kræver ressourcer, men også støtter op med kompetencer, redskaber og organisering.

En national arealstrategi

På trods af at aftalen indeholder mange gode elementer og visioner, og at den er en god begyndelse, så er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Hvad er de langsigtede mål med arealomlægningen?

Det står klart, at der er behov for en national arealstrategi, der kan sætte en langsigtet retning, sikre koordinering af nationale mål og understøtte den lokale implementering.

Peter Andreas Norn og Tage Duer
Hhv. programchef og projektleder, Concito

Hvordan sikres det, at den lokale implementering opfylder nationale mål til for eksempel biodiversitet og nationale interesser i forhold til eksempelvis energiforsyning og -infrastruktur? Og hvordan understøttes lokale demokratiske processer?

Diskussionen om fremtidens arealanvendelse vil blive ført mange år ud i fremtiden. På lokalt niveau starter diskussionerne om de kommende arealomlægningsplaner nu.

På nationalt niveau vil diskussionen blandt andet komme op i forbindelse med den kommende vedtagelse af en Natur- og biodiversitetslov og ved fremlæggelsen af en samlet plan for genopretning af Danmarks natur i 2026, som implementerer EU's Naturgenopretningsforordning.

Det står klart, at der er behov for en national arealstrategi, der kan sætte en langsigtet retning, sikre koordinering af nationale mål og understøtte den lokale implementering. Det må meget gerne blive en del af den politiske aftale om den grønne trepart.