Dansk Søredningsselskab modtager Konservatives samfundspris

Det Konservative Folkepartis Samfundspris uddeles hvert år under partiets landsråd til frivillige foreninger og organisationer.

Dansk Søredningsselskab er en almen nyttig forening, der arbejder for at styrke sikkerheden til søs gennem forebyggende søredning.<br>
Dansk Søredningsselskab er en almen nyttig forening, der arbejder for at styrke sikkerheden til søs gennem forebyggende søredning.
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sophie Bavnhøj

Det Konservative Folkeparti uddeler hvert år en samfundspris til en organisation, der gør et vigtigt arbejde. I år går prisen til Dansk Søredningsselskab, skriver partiet på Facebook.

"Dansk Søredningsselskab består af ildsjæle, som assisterer fritidsbrugere af vandet, der er bragt i en situation, de ikke selv kan løse. De stiller også frivillige og ressourcer til rådighed for det offentlige beredskab ved nødsituationer til søs," lyder begrundelsen.

Blandt andre Birgitte Bergman (K), stedfortrædende medlem af Folketinget for Mette Abildgaard, ønsker foreningen tillykke med prisen.

"Kæmpe velfortjent tillykke. Vi er mange sejlere, som sætter stor pris på jeres arbejde," skriver hun.

Partiets samfundspris er tidligere gået til blandt andet Sand - De Hjemløses Landsorganisation og Sankt Lukas Stiftelsens børnehospice.

{{toplink}}

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024