Det danske vindmølleeventyr kan være foregået i strid med centrale miljøregler

Opstillingen af danske havvindmøller kan være foregået i strid med EU’s miljøregler, som også olie- og gasjagten har været det. Det vurderer flere førende eksperter, der nu kalder på en undersøgelse. Der har ikke været samme praksis, påpeger Energistyrelsen.  

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Danske havvindmølleparker kan være sat op i strid med et centralt miljøregelsæt, der er til for at beskytte naturen.

Det vurderer flere førende eksperter i energi- og miljøret nu over for Altinget.

Det er samme myndighed, så vi må næsten gå ud fra, at praksissen for olie og gas også har været gældende for havvind.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor i energi- og forsyningsret, Syddansk Universitet

Advarslen kommer efter, at Kammeradvokaten har konkluderet, at den danske stat i 34 år har begået fejl i forbindelse med miljøvurderingerne af den danske olie- og gasjagt i Nordsøen og Østersøen.

”Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men det kan udmærket være, at det samme er sket med vindmøllerne. Det er samme myndighed, så vi må næsten gå ud fra, at praksissen for olie og gas også har været gældende for havvind,” siger professor i energi- og forsyningsret ved Syddansk Universitet Bent Ole Gram Mortensen.

Fejlen består i, at Energistyrelsen ikke har foretaget de nødvendige miljøkonsekvensvurderinger – de såkaldte VVM-undersøgelser – af de konkrete projekter, men i stedet lavet mere generelle undersøgelser af, hvordan projekterne potentielt kunne ende med at se ud.

Ifølge to nye undersøgelser fra Kammeradvokaten er denne praksis i strid med EU’s VVM-direktiv. Men den behøver ifølge eksperterne ikke kun at have været isoleret til olie- og gasudvindingen.

”Ufatteligt mange andre projekter er ligeledes blevet vedtaget i modstrid med VVM-direktivet, fordi Miljøministeriet misforstod direktivet frem til 2017,” siger Peter Pagh, der er professor i EU- og miljøret ved Københavns Universitet, og fortsætter:

”Der er for eksempel en del afgørelser, der indikerer, at den samme praksis har været gældende for vindmølleparkerne.”

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024