Det sker i dansk politik: Ikke så meget...

OVERBLIK: Det bliver en stille uge på Christiansborg. Uge 10 er nemlig Nordisk Uge, og Folketinget holder mødefri. 

Folketingssalen bliver tom i denne uge. Nordisk Uge betyder nemlig mødefri uge i Folketinget. 
Folketingssalen bliver tom i denne uge. Nordisk Uge betyder nemlig mødefri uge i Folketinget. Foto: Kristoffer Hecquet/Altinget.dk
Anne Justesen

Det er en stille uge på Christiansborg.

Uge 10 er Nordisk Uge, og Folketinget holder derfor mødefri. Ugen er historisk set afsat til møder i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Der er derfor hverken høringer, afstemninger eller gruppemøder på Christiansborg i løbet af ugen.

En række af Folketingets udvalg er på udlandsrejser i løbet af ugen. Skatteudvalget rejser blandt andet til Californien for at studere initiativer på det grønne område, skatte- og afgiftsincitamenter for grønne teknologier og el-biler. Kommunaludvalget tager på studierejse til Schweiz for at blive klogere på det schweiziske kommunalsystem, selvstyre og folkeafstemninger. 

Folketingets Præsidium er på officielt besøg i Filippinerne fra 2. til 6. marts. Danmark har netop åbnet ambassade i Filippinerne, og Præsidiet besøger derfor også ambassaden.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) holder stor kongres 5.-7.marts. Blandt talerne er IOC-præsident Thomas Bach, kronprins Frederik og kulturminister Marianne Jelved. Altinget: kultur dækker kongressen torsdag.

Søndag 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. I år er det også 100-året for kvinders stemmeret. I den anledning holder KVINFO stor ligestillingsfest, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil deltage. 

I afdelingen for runde fødselsdage fylder Venstres energi- og klimaordfører Lars Christian Lilleholt mandag 50 år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024